• Fertilitet
• Graviditet
• Fødsel
• Terminsgrupper
• Mødregrupper
• Babyforum
• Opret din egen hjemmeside

• Ægløsningstest
• Graviditetstest
• Presse
• Mediebureau
• Annoncør-info
• Søg

Behandlingsformer

• Behandlingsformer
• Inseminering IUI
• Reagensglasbefrugtning IVF
• Microinseminering ICSI
• Ægdonor
• Sæddonor
• Rugemor

Barnløshed

• Nedsat frugtbarhed
• PCO PCOS
• Endometriose

Adoption

• Generelt om adoption
• Godkendelsesforløb
• Adoptionsprocessen
• Familieadoption

Fertilitet

• Ægløsning
• Kvindens cyklus
• Mandens frugtbarhed
• Optimering af frugtbarheden
• Inden behandling
• Hvornår kontaktes lægen
• Ufrivillig abort
• Provokeret abort

Optimering af frugtbarheden

Ud over at kende din cyklus så du ved, hvornår du er mest frugtbar, er der en del andre faktorer, der også spiller ind i forbindelse med fertilitet. Livsstil, kost, motion, afslapning og dine omgivelser er alle faktorer, der spiller ind på frugtbarheden, og på alle områderne kan du selv gøre en indsats for at forbedre fertiliteten.

Livsstil
Forkert livsstil kan sættes i direkte forbindelse med manglende evne til at opnå graviditet. Forskellige faktorer indenfor livsstil har en langsigtet negativ indvirkning på dit helbred og på din fertilitet. Det er faktorer som indtagelse af koffein, rygning, overforbrug af alkohol, høj vægt, dårlig kost og manglende motion.

Koffein findes i bl.a. kaffe, te, chokolade og cola. Nyere undersøgelser har påvist at indtagelse af koffein skal være i relativt store mængder, før der er tale om negativ påvirkning i forbindelse med fertilitet, men det er en faktor, der er værd at se på, hvis du f.eks. drikker meget kaffe. Koffein øger stressniveauet, det er skadeligt for sædcellerne, og det øger chancerne hos kvinder for at udvikle endometriose.

Især kosten har en vigtig rolle for fertiliteten og naturligvis også for det generelle helbred. Det har vist sig at ca. 12% af den barnløshed, der i dag findes, skyldes overvægt eller en for lav vægt.


Kost og frugtbarhed
Ved at leve sundt og spise fornuftigt kan du forbedre dine chancer for at blive gravid. Man kan desværre ikke spise sig til en graviditet, men der er en række faktorer, som man i dag er klar over, har en betydning for frugtbarheden.

Frugt og grøntsager
En god start på et sundere liv er mere frugt og flere grøntsager. Du skal have 600 gram frugt og grøntsager om dagen, hvilket svarer til ca. 6 stk. Spis gerne 3 stk. frugt pr. dag og supplér op med grøntsager. Hvis ikke du er ret god til at spise den anbefalede mængde, kan det måske hjælpe at tilberede frugten på en lækker og delikat måde.

Skær frugten ud i små mundrette stykker eller tilbered frugten som en dejlig frugtsalat med lidt appelsinsaft over. Blendet frugt som en smoothie er også en nem løsning.

Ved små ændringer i din kost kan du gøre en stor forskel i forhold til din sundhed.

Groft er godt
Undgå så vidt muligt hvidt brød. Spis i stedet groft brød og masser af rugbrød der indeholder fibre. Spis kartofler, pasta, og ris hver dag – risene skal helst være brune.
Husk at motionere da kartofler, pasta og ris har et højt indhold af kulhydrater, som helst skal forbrændes. Du vil sikkert erfare, at brune ris indeholder masser af smag og aroma. Spis også masser af gryn – start f.eks. morgenen med en nærende portion havregryn. 

Folsyre
Folsyre findes bl.a. i groft brød og kornprodukter samt i frugt og grønne grøntsager såsom spinat, grønne bønner og bælgfrugter. Folsyre er bl.a. nødvendig for produktionen af røde blodlegemer, og den har betydning for kroppens celledeling. Derfor er det vigtigt at indtage folsyre, hvis du planlægger at blive gravid. Der anbefales en daglig indtagelse på 0,4 mg folsyre til gravide kvinder, og kvinder der planlægger graviditet, mens anbefalingen lyder på 0,3 mg til ikke gravide voksne.

Vitaminer
Hvis du spiser den anbefalede mængde frugt og grønt om dagen, er du godt hjulpet på vej m.h.t. mængden af vitaminer. Antioxidanter, der findes i flere forskellige grøntsager og frugt, kan bekæmpe skadelige frie radikaler i kroppen, og man mener, at de derved kan forebygge flere alvorlige sygdomme.

Der er bl.a. mange antioxidanter i følgende: Kiwi, honningmelon, rosenkål, broccoli, spinat og asparges. Antioxidanter hjælper mænd til at fastholde en god sædkvalitet og forbedrer både mænd og kvinders immunforsvar. Vitamin E og C er stærke antioxidanter, og en daglig multivitaminpille vil indeholde de anbefalede mængder af både E- og C-vitamin. Det er dog vigtigt ikke at overdrive indtagelsen, idet nyere undersøgelser peger på, at meget store mængder indtagelser af antioxidanter kan have den modsatte virkning i forhold til bl.a. kræft og andre alvorlige sygdomme.

Spis fisk ofte og spar på sukkeret
For en sund livsstil anbefales det, udover ovenstående råd, at spise fisk og fiskepålæg - gerne flere gange om ugen.

Derudover er det vigtigt for en sund livsstil at begrænse sukkerindtagelsen specielt fra sodavand og kager men også fra slik, der udover et højt sukkerindhold ofte også indeholder masser af farvestoffer.

Hvis du kan overholde ovenstående gode råd og anbefalinger og i øvrigt spiser varieret, vil din vægt helt sikkert falde, eller den vil blive bevaret på en normalvægt. Og en normalvægt er netop vigtig i forhold til frugtbarhed!

Motion
Hvis du vejer for meget, er motion med til at få vægten ned sammen med sund kost.
Men også for normalvægtige kan motion klart anbefales for at forbedre frugtbarheden. Motion virker afstressende, og motionen kan få tankerne og fokus væk fra de problemer, som mange barnløse par går og tumler med.

For den generelle sundhed anbefales det, at mænd og kvinder motionerer min. 30 minutter dagligt. Start f.eks. ud med at cykle til og fra arbejde i stedet for at tage bilen eller den offentlige transport. Er turen for lang, kan bilen, bussen eller toget benyttes noget af vejen, og det sidste stykke kan så eksempelvis foregå på cykel eller gåben.

Gå en ekstra lang tur med hunden eller løb en tur, når du kommer hjem fra arbejde.
Der er mange forskellige motionsformer – find den, der passer dig bedst.

Husk at starte blødt op hvis ikke du er vant til at motionere.

BMI
BMI står for Body Mass Index og udregnes ved hjælp af forholdet mellem højde og vægt. BMI benyttes ofte som en indikation af, om en person er undervægtig, normalvægtig eller overvægtig. Tallet skal dog tages med et vist forbehold, idet udregningen hverken tager hensyn til køn, knoglebygning eller muskelmasse. For en meget trænet person vil tallet derfor ikke altid være særlig anvendeligt, idet muskler vejer mere end fedt, og derfor kan tallet indikere, at personen er overvægtig, selvom det ikke er tilfældet.

Udregn dit BMI tal ved hjælp af følgende formel:

BMI = din vægt i kg/(din højde i meter x din højde i meter)

Eksempel: Du vejer 60 kg, og du måler 170 cm.
Dit BMI = 60/(1,7 x 1,7) = 20,76.

BMI under 18,5 = undervægt
BMI mellem 18,5-24,9 = normalvægt
BMI over 25-29,9 = overvægt
BMI over 30 = svær overvægt

Afslapning
Afslapning er vigtig i forhold til frugtbarhed. Næsten alle barnløse har lagt øre til sætningen: ”I skal bare lade være med at tænke på det, så bliver I helt sikkert gravide”. Det er jo ikke let at lade være med at tænke på noget, som man brændende ønsker sig, men der er alligevel lidt sandhed i ordene.

Forskellige undersøgelser har vist, at barnløse par oplever et højere stress niveau end for eksempel personer, der har fået konstateret en alvorlig dødelig sygdom! Derfor er det meget vigtigt at få slappet af og få tankerne over på noget andet. Her kan motion være en hjælp, der kan få tankerne væk. Men også forskellige afslapningsteknikker kan være en hjælp.

Hvis du overvejer en afslapningsteknik bør du dog altid tjekke med din læge først,
om teknikken er passende i forhold til dig og dit eventuelle behandlingsforløb.

Påvirkning fra omgivelserne

Flere og flere par oplever, at det at få børn ikke er så let endda, og meget tyder på, at der i dag er flere ufrivilligt barnløse, end der nogensinde har været. I 2002 kom 6,5% af alle nyfødte børn i Danmark til verden på baggrund af kunstig befrugtning, og tallet er stigende. Mange undersøgelser peger på, at den øgede mængde af kemikalier i vores omgivelser virker ødelæggende på fertiliteten.

Problemet er, at der hvert år kommer flere tusinde nye kemikalier på verdensmarkedet, så det er en svær opgave at afdække, om og eventuelt hvilke kemikalier, der har en negativ virkning på frugtbarheden. Det er dog blevet påvist, at en del forskellige kemikalier bør undgås, hvis man ønsker at blive gravid. Nogle kemikalier er uundgåelige, mens det er muligt at undgå andre, hvis man ved, hvor de forskellige kemikalier findes.

Phtalater/blødgørere
Man ved, at bl.a. phtalater nedsætter fertiliteten på dyr, og der er en begrundet mistanke om, at det samme gør sig gældende på mennesker. Phtalater er blevet forbudt i Danmark i bl.a. legetøj, men stoffet findes stadig i en lang række dagligdagsprodukter, der kan være svære at undgå. Det gælder f.eks. sæbe, shampoo, hårbalsam, cremer, deodoranter, plasticposer og i mindre mængder i kosmetik og fødevarer.

Dioxin
Dioxin er et andet stof, som man ved virker hormonforstyrrende. Dioxin dannes ved affaldsforbrænding og ved forbrænding i pejse og brændeovne i private hjem. Derudover findes det som forurening i klorholdige kemikalier. I Danmark er det især visse fisk fra Østersøen, som kan være forurenet med dioxin.

Kviksølv
Kviksølv stammer fra forurening i miljøet, og rammer primært rovfisk og havpattedyr, da de er øverst i fødekæden, og kviksølv ophober sig således i fiskene. Det frarådes, at kvinder der prøver at blive gravide spiser mere end 100 gram fra store rovfisk om ugen. Det er primært fisk som tun, rokke, helleflynder, sværdfisk, gedde, aborre, sandart, sildehaj og oliefisk, der bør undgås eller indtages i forholdsvis små mængder. Tun på dåse er dog som hovedregel ikke et stort problem, idet tun på dåse er fremstillet af små tunfisk, som derved ikke har ret meget kviksølv ophobet. Bortset fra ovenstående bør fisk indtages jævnligt, idet de indeholder vigtige vitaminer og mineraler.

Acrylamid
Man kan finde stoffet acrylamid i flere fødevarer som f.eks. chips, pommes frites, stegte kartofler, brød og kaffe. Det tyder på, at forekomsten af acrylamid stiger jo længere tid, man tilbereder maden. Dog gælder dette ikke for kogt mad men kun for mad, der steges, bages, grilles og frituresteges. Undersøgelser viser, at acrylamid påvirker formeringsevnen hos dyr, og det tilrådes derfor, at man begrænser indtagelse af grillet og friturestegt mad og undgår at spise brændte og brankede fødevarer. Generelt er det bedst at koge maden i forhold til stegning og bagning i ovnen.

PAH/tjærestoffer
PAH kan forekomme både som miljøforurening og ved procesforurening, f.eks. ved grillstegning, rygning og tørring af madvarer. Indtil nu har der været størst interesse vedrørende PHA fra luftforurening, men undersøgelser peger på, at indtagelsen af PHA gennem fødevarer kan være op til 10 gange større end indtagelsen fra luftforurening. Det tilrådes derfor at begrænse grillstegning, at bruge en grill, hvor kullene står lodret, at undgå brankning og hård stegning, at smide stegefedtet ud (og ikke bruge det til f.eks. sovs) og at koge maden oftere.


Alder
For kvinder er alderen en meget afgørende faktor vedrørende fertiliteten. Alderen kan der ikke ændres på, men det er et faktum, at kvinder i Norden føder deres første barn i en senere alder end tidligere. Allerede efter 20-25 års alderen falder frugtbarheden en smule. Efter 30-35 års alderen falder frugtbarheden markant, mens den falder drastisk efter de 38 år. Undersøgelser peger på, at det markant største fald i frugtbarheden på et enkelt år sker, når kvinden er 35 år. Derfor giver det problemer, når kvinder i dag er omkring 30 år, inden de forsøger at blive førstegangs gravide og selvfølgelig endnu mere, hvis parret ønsker sig flere end et barn.

Frugtbarheden hos manden er stort set uændret uanset alderen. Derfor kan ældre mænd højt oppe i alderen 60-70 år blive fædre.

Læs brugernes erfaringer omkring fertilitet.
Besøg vores populære babyforum - Læs mere her