logo
DANMARKS MEST BESØGTE WEBSIDE TIL KOMMENDE OG NUVÆRENDE FORÆLDRE

Fertilitet og behandlingsformer

Der findes flere forskellige former for behandling mod barnløshed. Hvilken form for behandling der tilbydes, kommer helt an på, hvad der ligger til grund for barnløsheden.

Medicinsk behandling
I nogle tilfælde kan barnløshed behandles med medicin. Lægerne foretager en vurdering af, hvilken medicin som vil have den mest optimale effekt.
Hormonsystemer i hypofysen (hormonproducerende kirtel forbundet med hjernen), hypothalamus (del af mellemhjernen) og æggestokkene styrer ægløsningen og modningen af folliklerne, som producerer østrogen.

Anti-østrogen behandling
Nogle kvinder har et for højt østrogen niveau. Hvis dette er tilfældet, så producerer hypothalamus ikke hormonet Gonadotropin Releasing Hormone (GnRH). GnRH er nødvendig for, at hypofysen udskiller de 2 hormoner FSH Follicle Stimulation Hormone og LH Luteinizing Hormone, som er ansvarlige for ægløsning og modning af follikler i æggestokkene. I disse tilfælde kan man behandle med antiøstrogener.

Prolaktin
Prolaktin er et hormon, der produceres i hypofysen (hormonproducerende kirtel forbundet med hjernen). Et for højt prolaktin niveau hos kvinden hæmmer udskillelsen af FSH (Follicle Stimulation Hormone) og LH Luteinizing Hormone, hvorved ægløsning og modning af folliklerne i æggestokkene forhindres. Ved at behandle med prolaktin sænkende mediciner, kan balancen genoprettes.

Stimulans af æggestokkene
Det er meget brugt at benytte hormonprodukter, der direkte stimulerer æggestokkene. Disse hormoner er enten udvundet fra kvinders urin, eller også er de produceret ved hjælp af genteknologi. Hormonprodukterne skal gives via injektion, da de nedbrydes i mave-tarm systemet. Alt efter hvad problemet er, vil lægerne finde det bedst egnede hormonprodukt.

Læs brugernes erfaringer omkring fertilitet behandlingsformer.
Besøg vores populære babyforum - Læs mere her




Indkøbsguide

Barnets forældre

Festligheder

Tøj og tilbehør

Baby

Værelse og møbler

Portrætter og foto