logo
DANMARKS MEST BESØGTE WEBSIDE TIL KOMMENDE OG NUVÆRENDE FORÆLDRE

Information om ægløsningstest og LH Luteinizing Hormone

Du kan finde ud af, hvornår du har størst chance for at blive gravid ved at måle stigningen i koncentrationen af LH (Luteinizing Hormone) i din urin. En ægløsningstest visualiserer indholdet af LH i din urin. Ægløsningen sker som følge af en stor forøgelse af din krops produktion af LH. LH udskilles i urinen, som du har mulighed for at teste.

Du skal begynde at teste nogle dage inden den forventede ægløsning. Den forventede ægløsning kan beregnes ved at tage udgangspunkt i den gennemsnitlige længde af din menstruationscyklus. Hvis du ikke kender din cyklus, kan du begynde med at teste 11 dage efter begyndelsen af din seneste menstruation (det kan godt være, at du får behov for flere end 5 tests for at finde din ægløsning). Du kan læse mere i den medfølgende vejledning om, hvornår du skal begynde at teste.

Forskellige typer af ægløsningstest
Hvilken en skal jeg vælge?

Strimmel
For at teste skal du først opsamle din urin i et bæger, hvorefter strimlen dyppes ned i bægeret for at opsuge urinen. En strimmeltest er ikke omgivet af en beskyttende plastikforsegling, som teststaven er det. Det giver lidt flere mulige fejlkilder ved udførelse af testen. Køb strimmeltesten klik her

Stavtest

Staven er den nemmeste og mest præcise at anvende. Teststaven har en beskyttende plastikforsegling, der reducerer mulige fejlkilder og gør det muligt at tisse direkte på den absorberende del at testen. Dvs. at det ikke er nødvendigt at opsamle urinen i et bæger. Ægløsningsteste fra babyglad har en nøjagtighed på over 99%. Så det er lige så sikkert at teste selv, som at blive testet hos en læge. Køb stavtesten klik her

Digital ægløsningstest

Præcis det samme som stavtesten dog med digital information i stedet for to streger. Bemærk at den digitale ægløsningstest er over 3 gange så dyr som almindelige stavteste, og den er hverken bedre eller mere præcis.

Vi vil klart anbefale brug af stavteste, da det er meget let og meget præcist og ikke nær så omkostningsfuldt som digitale teste.

Hvor mange dage skal jeg teste?
Du skal teste indtil en test første gang er positiv. En positiv test er tegn på, at ægløsningen er gået i gang, og at du de næste par dage er i din mest frugtbare periode. Hvis der er flere tests tilbage, kan du gemme dem til næste måned - hvis du altså får brug for dem!

Skal jeg anvende morgenurin?
Nej, det er bedst ikke at bruge morgenurin. LH dannes tidligt om morgenen og kan derfor bedst måles i urinen senere på dagen. Det bedste tidspunkt at teste på er mellem kl. 10.00 og 20.00.

Skal jeg teste på samme tidspunkt hver dag?
Ja, det er bedst at teste på samme tidspunkt hver dag. Hvis du ikke tester på omtrent samme tidspunkt, vil der være en risiko for, at du ikke når at måle den forhøjede koncentration af LH og derved ikke får at vide, hvornår ægløsningen kommer.

Må jeg drikke inden jeg tester?
Det er bedst ikke at drikke for meget de sidste 2 timer inden testen, da dette vil mindske koncentrationen af LH.

Hvordan aflæser jeg resultatet af testen?
Der vil altid fremkomme én streg. Dette er en kontrolstreg. På ægløsningsteste fra babyglad fremkommer kontrolstregen i højre side tættest på håndtaget. Hvis der kun kommer én streg eller teststregen er svagest, er du endnu ikke i den frugtbare periode. Hvis stregerne er lige kraftige eller stregen til venstre er kraftigst, er du i din mest frugtbare periode, der varer ca. 2 døgn.

Der er stor forskel på kontrolstregerne på to forskellige tests.
Er dette et problem?

NEJ. Variationer i farven på kontrolstregen er helt normalt, og har ikke betydning for testresultatet. Det afgørende er alene om teststregen er lige så kraftig som kontrolstregen på den konkrete test.

En lyserød baggrundsfarve og vertikale streger fremkom i resultatfeltet under testens udførelse. Er dette et problem?
NEJ. Hver urinprøve vil variere i sin kemiske sammensætning, og det samme vil luftfugtigheden i de omgivelser, hvor testen udføres. Sådanne variationer kan forårsage vertikale streger og/eller lyserød baggrundsfarve men vil ikke påvirke resultatet.

Hvad skal jeg gøre, hvis ingen af de 5 ægløsningstests er positive?
De fem tests er som regel nok. Men hvis f.eks. din menstruation er uregelmæssig, kan det blive nødvendigt med flere tests for at finde ud af, hvornår du har ægløsning. Det anbefales derfor, at købe mindst to sæt ægløsningstests.

Hvad betyder det, hvis der ikke fremkommer nogen streger på testen?
Hvis der ingen streger kommer, er testen ugyldig/ikke udført korrekt.
Læs brugsanvisningen grundigt og prøv med en ny test.

Er ægløsningstesten bedre til at finde ægløsningen end temperaturmetoden?
Ægløsningstesten viser dig, hvornår ægløsningen er forestående, hvorimod temperaturmetoden viser dig, hvornår du har haft ægløsning. Kropstemperaturen stiger således først efter, du har haft ægløsning. Du kan med fordel kombinere temperaturmetoden med ægløsningstests.

Kan lægemidler påvirke resultatet?
De eneste lægemidler som kan påvirke resultatet af en ægløsningstest, er dem, som indeholder hormonet LH. Flere af de lægemidler som anvendes ved barnløshedsbehandling indeholder LH. Det anbefales, at du kontakter din læge for yderligere oplysninger, hvis du bruger lægemidler, du ved eller tror indeholder LH.

Hvor sikker er en ægløsningstest fra babyglad?
Ægløsningstest fra babyglad er over 99% sikre. Dette betyder, at de er lige så sikre som de urinteste, der udføres af professionelle.

Indkøbsguide

Barnets forældre

Festligheder

Tøj og tilbehør

Baby

Værelse og møbler

Portrætter og foto