logo
DANMARKS MEST BESØGTE WEBSIDE TIL KOMMENDE OG NUVÆRENDE FORÆLDRE

Adoption

Hvis I ikke kan blive gravide på normal vis eller ved kunstig befrugtning, så fortvivl ikke. Løsningen kan være adoption. Mange går rundt med den idé, at det er håbløst besværligt at adoptere et barn, men adoption er ikke nødvendigvis en svær og kompliceret proces.

Ordet adoption
Det betyder "At tage et barn til sig som sit eget". Når vi taler om adoption, skelnes der imellem 2 forskellige typer af adoption nemlig anonym adoption og stedbarns- og familieadoption.

Anonym adoption
Anonym adoption betyder, at barnet og adoptanterne ikke kender hinanden i forvejen. Det kan være adoption af børn som er født i udlandet eller adoption af børn, som er født i Danmark. Ved anonym adoption bliver adoptanternes identitet ikke udleveret til de biologiske forældre.

Når der er tale om anonym adoption, så skelner man imellem 2 forskellige processer, alt efter om barnet er udenlandsk eller dansk.

Stedbarns- og familieadoption
Stedbarns- og familieadoption betyder, at barnet og adoptanterne kender hinanden i forvejen. Det kan være adoption af ægtefælles barn eller adoption af andre familiemedlemmer eller venners børn.

Uanset om der er tale om anonym eller stedbarns- og familieadoption, så har det adopterede barn de samme juridiske rettigheder som evt. andre børn i familien.

Når et barn bortadopteres, skyldes det, at barnets biologiske forældre er enten døde eller ikke kan tage vare på deres barn og give barnet den ønskede opvækst. I nogle tilfælde vil adoptivbarnet måske aldrig helt komme sig over dette "svigt". Det afhænger til dels af barnets psyke og af barnets alder ved adoptionen.

Et spædbarn har f.eks. ikke den samme mængde af erindringer som et 2 årigt barn, og derfor vil det mest optimale være at adoptere så ungt et barn som muligt. Men det kan ikke altid lade sig gøre, og mange vil da heldigvis også gerne tage ældre børn til sig.

Som adoptant skal du være klar over, at barnet kan opleve at have svært ved at tilpasse sig de nye omgivelser. Hvis dette er tilfældet, kan I få hjælp til at løse problemet. Det skal dog siges, at I langt de fleste tilfælde, lever adoptivbarnet helt velfungerende i sin nye familie.

Læs brugernes erfaringer omkring adoption.
Besøg vores populære babyforum - Læs mere her



Indkøbsguide

Barnets forældre

Festligheder

Tøj og tilbehør

Baby

Værelse og møbler

Portrætter og foto