Barnedåb

En barnedåb er en selvfølge for mange, men en del forældre bruger faktisk lang tid på at overveje. hvorvidt deres barn skal døbes eller ej.

Vores samfund er i dag en stor blanding af mange forskellige religioner og trosretninger, derfor kan det også være svært for nogle forældre at finde ud af, hvad en dåb vil betyde for dem og deres barn.

Og mange ved slet ikke, hvad en dåb reelt betyder. Læs alt om barnedåben i denne artikel.

Sådan holder du en barnedåb

De fleste vælger at holde barnedåb, når deres barn er omkring 3måneder gammelt. Barnet skal navngives eller døbes, når det er 6 måneder gammelt. Det er op til forældrene at vurdere, hvornår det passer bedst hos dem.

Værd at have med i overvejelserne er det dog, at jo ældre barnet bliver, jo mere vågent (og måske uroligt) vil det være, hvorimod helt små spædbørn ofte sover igennem ceremonien, hvilket egentlig kan være en fordel for alle.

Sådan bestiller du en kirke til barnedåb

Du kan få dit barn døbt. uanset om du som forælder selv er medlem af folkekirken eller døbt. Alle børn som voksne har adgang til at blive døbt.

Du skal henvende dig til kirke kontoret, kordegnen eller præsten i den kirke, du hører til og bestille tid. Du kan se en liste over alle danske kirker og finde din kirkes hjemmeside.

Et par uger før selve barnedåben mødes du med præsten for at snakke om selve forløbet, og hvad det betyder at få døbt sit barn.

Hvis du ønsker en anden kirke

Normalt skal dit barn døbes i den kirke, som I tilhører. Ønsker du en anden kirke, skal du kontakte præsten for den ønskede kirke.

I visse tilfælde kan der gives særlig tilladelse til, at du anvender en anden kirke, hvis du har et specielt tilhørsforhold til denne kirke.

Fx hvis du selv er døbt, konfirmeret og gift i den anden kirke, men er fraflyttet sognet, så kan der måske gives tilladelse alligevel. Det er op til den enkelte præst at vurdere, hvorvidt de vil tage nogen ind “udefra”.

Læs også: Se de flotte dåbsinvitationer

Hvilke papirer skal afleveres i forbindelse med dåben

Inden barnet kan døbes, skal du fremvise følgende papirer:

Barnets fødsels- og navneattest, forældrenes fødsels- og navneattester, evt. forældrenes dåbsattester samt evt. vielsesattest. Desuden fulde navn og adresse på normalt mellem 2 og 5 faddere.

Normalt skal præsten have dette senest 14 dage før dåben.

Traditioner og betydning af barnedåb

Hvad betyder dåben?

Barnedåben er et kristent ritual, som betyder, at en person bliver en del af den kristne menighed. Personens synder ’afvaskes’ ved dåben, og man bliver medlem af Kristi Kirke.

Selve dåbsritualet omtales i Matthæus evangeliet, hvor Johannes Døberen døbte Jesus i Jordanfloden. Ifølge Jesus selv er dåben en nødvendighed for at komme ind i Guds rige.

I bund og grund siger du ved dåben ’JA’ til, at dit barn bliver døbt på den kristne tro. Dåben er Guds gave som forældre og faddere siger ja-tak til på barnets vegne.

Traditionerne bag dåben

Oprindeligt startede man med voksendåb – en regulær neddypning i vand med hele kroppen. Dette ritual er dog ikke oprindeligt kristent men et nordisk ritual.

Ritualet med at dryppe vand på barnet er først kommet til efter reformationen i 1517.

Indtil år 1912 var fokus i dåbshandlingen primært på ’afvaskning’ og uddrivelse, men efterhånden som tiderne ændrede sig, forsøgte man at fjerne eksorcismen og syndstilgivelsen, fordi man mente, at synd ikke fandtes hos det nyfødte barn.

For ikke at skabe opstand, besluttede man dog at bevare netop eksorcismen og korstegnet i en forsimplet udgave – og det er disse ritualer, som fortsat er gældende i dag.

Andelen af nyfødte, der bliver døbt i Folkekirken, udgør i dag ca. 68% hvorimod det i 80’erne udgjorde ca. 80%.

Læs også: Sådan vælger du navn til baby

Hvad er det, vi siger ’ja’ til på barnets vegne?

Det første, vi siger ja til, er forsagelsen; at sige fra over alt ondt. Vi slipper ikke uden om dét, som ødelægger og truer os ved at blive døbt, men den kristne tro siger, at vi ikke skal give op.

Dernæst svarer vi ja til troen på Gud som fader og skaber. Dette er et udtryk for, at vi har tillid til, at verden og selve livet er fra Gud og grundlæggende er noget positivt og godt.

Ja til troen på Jesus – hans livs, død og opstandelse er ja nummer 3. Med det næste ja svarer man på barnets vegne at ville døbes på denne tro.

Læs også: Sådan laver du en fin invitation til dåben

Valg af faddere og gudforældre

Du skal vælge mindst 2 og højst 5 faddere, og ofte vælges familiemedlemmer og nære venner. Husk at en person skal være døbt for at kunne stå fadder til dit barn, men en fadder behøver ikke være medlem af folkekirken.

En fadder er vidne til dåben og skal sørge for, at barnet vokser op i den kristne tro. Det er i øvrigt en skrøne, at fadderne skal tage sig af barnet, hvis der sker forældrene noget.

Fadderne forventes at være en del af barnets liv, uanset om forældrene er der eller ej. En bindende aftale om hvem barnet skal bo hos i tilfælde af forældrenes død, skal fastslås i et såkaldt børnetestamente.

En gudmor eller gudfar er den person, som bærer barnet til dåben. En person kan godt være både fadder og gudmor eller gudfar, men det er lige så almindeligt, at en af forældrene selv bærer deres barn til dåben.

Husk at kirkekontoret skal have oplysninger om fadderes navne og adresser inden dåben.

Sådan forløber en barnedåb

Normalt er dåben en del af en almindelig søndagsgudstjeneste. Det kan dog ved særlige lejligheder og i nogle kirke være muligt at holde dåb en lørdag eller en speciel helligdag. I så fald er det en særlig dåbsgudstjeneste.

I nogle kirker bliver dåbsbarnet båret ind ved gudstjenestens begyndelse. I andre sidder dåbsfamilien i kirken ved gudstjenestens begyndelse sammen med resten af menigheden.

Ofte er der mulighed for, at du kan forlade kirken efter dåbsceremonien inden inden gudstjenesten, hvilket er en fordel, fx hvis dit barn bliver urolig, sulten eller skal skiftes.

Nogle kirker et forberedelsesrum, hvor det er muligt at give barnet dåbskjolen på og amme i ro og fred. Spørg efter dette når du booker kirken. Kom gerne 15-20 før gudstjenestens start, så det ikke bliver stresset.

Sådan er dåbsceremonien

Præsten starter med at spørge, om barnet er hjemmedøbt og beder herefter en bøn, som afsluttes med, at præsten beder Gud om at tage imod dette barn, som nu skal døbes. Herefter taler præsten til barnet, som skal døbes.

Han tegner korstegn over barnets ansigt og bryst og spørger “Hvad er barnets navn”. Den som bærer barnet, siger barnets fulde navn og svarer på barnets vegne ja til de efterfølgende spørgsmål til trosbekendelsen.

Til sidst svarer man ja til spørgsmålet “Vil du døbes på denne tro”. I nogle kirker skal man svare ja 5 gange under dåben, mens det i andre kirker kun er 3, det aftaler du med præsten inden.

Præsten drypper nu vand på barnets hoved tre gange; én gang for Gud fader, én gang for Gud søn og én gang for Gud helligånd.

Efterfølgende lægger præsten sin hånd på barnets hoved og velsigner det med Guds løfte om at være med det ’fra nu og til evig tid’.

Til sidst tiltales forældre og faddere om deres forpligtelser overfor barnet.

Huskeliste op til barnedåben

Senest 14 dage efter fødslen skal barnets fødsel anmeldes, så barnet bliver registreret på kirkekontoret. Det er kun hvis du føder hjemme, at du selv skal sørge for dette ellers gør jordemoderen det. Se på borger.dk

Barnet skal navngives indenfor 6 måneder. Navngivning kan ske ved dåb ved at oplyse det ønskede navn til kirkekontoret eller præsten.

Skal barnet ikke døbes, eller skal det navngives før dåb indsendes en blanket til det bopælssogn, moderen hører til.

Du skal henvende dig til kordegnen, kirkekontoret eller præsten i sognet, hvor du gerne vil have dit barn døbt for at aftale tidspunktet. 1-2uger før dåben mødes forældre og præst til en samtale om dåbens forløb og betydning.

Før dåben skal du vælge mindst to og højst fem faddere til jeres barn. du skal oplyse faddernes navne og adresser til kirkekontoret eller præsten.