Babypynt

Babypynt til små børn hitter lige nu. Særligt til de små piger er udvalget blevet stort. Det er blevet meget populært at finde på fine accessories til de små og derved skille sig ud i mængden.

Læs lidt om hvilken type babypynt der findes og se, om det kunne være noget for dig og din baby.

Hvorfor bruge pynt til babyer og børn?

Vi vil gerne skille os ud fra den store masse, og vi vil gerne signalere individualisme. Både når det gælder os selv, men i den grad også, når det gælder vores børn.

Det udstråler også en form for overskud, at du har tid, evner og penge til at købe fint babypynt, og det vil vi gerne markere overfor andre.

En anden ting babypynt også kan bruges til er at understrege, om det er en dreng eller pige. Små babyer ligner nemt hinanden, og er du træt af at folk siger ham om din datter eller omvendt, så er der mulighed for at gøre noget ved det.

Hvornår bruges babypynt?

Det er der jo ikke nogen regler for, men det er nok de færreste babyer, der har stort hårpynt på i vuggestuen. Måske et lille spænde men ikke det store skrud.

Annonce ♥

Men ved festlige lejligheder som jul, nytår, dåb, fødselsdage og andre særlige dage er det jo oplagt at gøre noget ekstra ud af det hele og lade babyen være lige så festlig som jer voksne.

Mange bruger det også, når babyen skal til fotografen. Nogle fotografer har endda selv et lille lager af pynt, da det er blevet meget populært at få taget billeder af pyntede babyer.

baby pyntet med bredt hårbånd

Annonce ♥


Hårbånd er et stort hit

Før i tiden kunne du sætte et spænde eller en sløjfe i håret eller købe et hårbånd i velour. Og det var så stort set det udvalg, der var at finde i butikkerne. I dag er udvalget af hårpynt enormt stort og varieret – specielt til pigerne.

Hovedpynt hos pigerne er et meget stort hit for tiden. Har pigen ikke langt hår, så der kan sidde klemmer i, er der stadig masser af muligheder for at få en lille blomst på toppen.

En behagelig måde er med et bredt elastikbånd, hvor der er limet eller syet pynt fast. Så længe babyen er lille, er faren ved disse bånd ikke så stor, men pas på når barnet bliver ældre pga. kvælningsfaren.

Annonce ♥

Sæt en flæse på rumpen

Er du ikke så meget til blomster i håret, så kan du pynte pigen med små flæser på rumpen – populært kaldet en flæsemås. De fåes i alverdens farver, og det ser rigtig sødt ud til den lille pige.

Flæse måse til børn

Drenge kan også pyntes

Selvom vi ikke pynter drenge på samme måde som piger, så kan du alligevel godt gøre noget ekstra ud af de små drenges udstyr. Der er muligheder indenfor slips, seler, butterfly, smoking-bodyer eller fx super seje bodyer og t-shirts.

Annonce ♥

Drenge tøj pyntet som vest og slips

Ovenfor: Smart drengetøj fra SewedLoveBaby