Mit babyforum Min terminsgruppe Min mødregruppe Graviditetsforløb Fødselsberetninger         BLIV GRATIS MEDLEM NU
Babyforum Annoncør info
Konkurrencer Mediebureau
 
 

 
     
 

Udmalkning af modermælk, sådan malker du ud

Normalt vil det ikke være nødvendigt at malke ud, men der kan opstå situationer, hvor det kan blive aktuelt. Fx hvis du har så ømme brystvorter, at du ikke vil lade barnet sutte, så kan du malke ud og give det via en flaske. Eller hvis du vil øge din mælkeproduktion, så kan du gøre det ved at malke ud, samtidigt med at barnet ammer. Så giver du tegn til kroppen om, at der er brug for mere mælk, og så producerer den mere.

Det kan også være, at du skal være adskilt fra dit barn og ikke vil give modermælkserstatning i stedet for, så skal du også i gang med at malke ud. Eller hvis du simpelthen i en periode har så meget mælk, at du vil gemme noget af den til evt. senere brug.

 

Du kan malke ud enten ved håndkraft eller med en brystpumpe. Det er helt klart det nemmeste, hvis du bare kan malke ud med hånden, du slipper for en masse rengøring af pumpen. Og billigere er det også, da du jo ikke skal investere i en brystpumpe.

 

 

Sådan malker du ud med håndkraft

Hvis du vil malke ud ved håndkraft, så skal du starte med at vaske hænderne. Hav en ren skål eller sutteflaske klar. Hold tommelfingeren over brystvorten, pegefinger og langemand skal være nedenunder brystvorten. Pres hele hånden ind i brystet mod brystkassen. Sæt skålen eller flasken hen til brystvorten og klem så med rytmiske bevægelser. Klem – slip, klem – slip, klem – slip.

 

Der skal måske nogle klem til, men du vil snart se, at der kommer fine stråler mælk ud. Bliv ikke utålmodig hvis der ikke er mælk ved de første 10 klem, det skal nok komme, og du skal nok få gang i din udmalkning via håndkraft.

Hvis den udmalkede mælk skal gemmes til senere brug, så skal du først malke en skefuld ud og smide væk.

 


Den første portion modermælk kan nemlig udvikle bakterier ved opbevaring, så derfor må den ikke gemmes. Hvis du derimod skal give det udmalkede mælk til barnet med det samme, så behøver du ikke smide den første skefuld ud.

 

Se nedenstående illustration af udmalkning af modermælk. Du skal selvfølgelig bare huske at holde en kop, sutteflaske eller lignende op under strålen, så du kan opsamle den udmalkede modermælk.
 

 

udmalkning start     udmalkning
 

 

Udmalkning af modermælk med brystpumpe

Hvis du vil malke ud med en brystpumpe, så skal du først finde den type brystpumpe, som du vil anvende.
Der findes avancerede brystpumper, der er el- eller batteridrevne, og så kan du få mere simple brystpumper, hvor du selv pumper med hånden. Der er stor prisforskel på brystpumperne, de dyreste koster flere tusinde kroner, men så slipper du for selv at sidde og pumpe. Det lyder måske som en let opgave, men du skal pumpe mange gange for at få en god portion mælk ud, og man kan godt få lidt sved på panden med håndpumpen. Du må selv afgøre, hvor meget du vil ofre på en brystpumpe.

 

Se nedenstående eksempler på 2 brystpumper af de lidt mere simple modeller
 

Manuel brystpumpe fra Pigeon

Elektrisk brystpumpe fra avent

 

 

Den helt store udmalknings pakke Freestyle (og det er endda en af de mindre modeller)

 

Husk at du skal have rene hænder, inden du anvender brystpumpen. Få mælken til at løbe ved at klemme lidt, inden du sætter pumpen til at udmalke modermælk. Alle brystpumper uanset model har en flaske opsamler, som mælken løber ned i.

Hvis du godt kan lide tanken om en brystpumpe, så kan du finde flere forskellige varianter af brystpumper her
 

Andre kvinders erfaringer med udmalkning af modermælk

At være dygtig til at malke modermælk ud kræver en vis rutine og erfaring. Den erfaring har mange af de kvinder, som skriver inde i vores hyggelige babyforum. Kom ind og stil dine spørgsmål. Du vil opleve, at du får nogle super brugbare ekspertsvar.

Tilmeld dig vores babyforum nu det er helt gratis at benytte.

 

 
 

 
 

INDKØBSGUIDE

Tøj & tilbehør
Babyudstyr
Til hjemmet
Fotografer
Andet

 

 
  ARTIKLER COMMUNITY BUSINESS VENNER
  Tøjstørrelser til børn Graviditets forum Annonce information Bryllupsklar
  Sko til børn Baby & børn Mediebureau information  Sundhedsstyrelsen
  Sikkerhedskrav autostol Sex & samliv Presse information Forbrugerstyrelsen
  Sikkerhedskrav barnevogn Læsernes køb & salg Forretningsbetingelser  
  Børn og sikkerhed i hjemmet Til/fra redaktionen Kontakt Babyklar
       
         

Copyright © babyklar.dk - H. C. Ørstedsvej 70 - 1879 Frederiksberg C - Babyklar er Danmarks førende danske babysite siden 2003