| |
Søskendejalousi - fordel din kærlighed ligeligt
Alle der skal være forældre for 2. gang spørger sig selv om, hvordan det kommer til at gå med det første barn. Det kan jo ikke undgås, at der bliver taget tid og opmærksomhed fra det store barn, når den lille ny kommer til verden. Så hvordan undgår man søskendejalousi?.
Hvordan I skal forberede det
større barn på den lille ny afhænger af det større barns
alder. Hvis barnet ikke er mere end et par år gammelt,
vil det ikke rigtigt kunne forstå, hvad der skal ske,
når I fortæller det. Men I kan forberede det ved at se
på billeder af babyer i forskellige situationer, fx når en baby spiser, græder eller ler.
Et lidt større barn vil godt kunne forstå, hvad der er i vente. Lad barnet mærke bevægelserne i maven og se scanningsbilleder, så det bliver virkeligt. I kan også læse børnebøger, der handler om at skulle være storesøster eller storebror.
Fordel kærligheden imellem baby og barn
Søskendejalousi bunder i, at det store barn føler sig tilsidesat og overset. Det er ikke fordi det store barn hader sin lillesøster eller lillebror, når han eller hun niver eller slår den lille. Men det er en måde at udtrykke sin frustration på. Dit store barn er vant til jeres udelte opmærksomhed, og derfor er det en svær kamel at sluge, når der pludselig er en lille, der skriger og kræver alt opmærksomheden.
Så det er rigtig vigtigt, at I har overskud til også at koncentrere jer om det store barn. Lad derfor være med at placere storebror eller storesøster hos bedsteforældrene de første dage, fordi I vil have helt fred til den lille. Det store barn vil i den grad føle sig udenfor.
Lad være med at ændre på de
hyggelige rutiner, som det store barn er vant til. Læs
stadig godnathistorie og syng en sang og fortæl dit
store barn, hvor højt du elsker det.
|
|
|
Vær rundhåndet med kys og kram.
Lad fx far tage det større barn med på en ”ekspedition”,
som den lille er for lille til. Så føler den store sig
stor på den fede måde. Det kunne fx være en tur i
biografen, svømmehallen, stranden eller skoven. Stedet
er ikke så vigtig, men fars udelte opmærksomhed vil gøre
det store barn rigtig godt.
Undgå søskendejalousi inddrag barnet
For at undgå søskendejalousi er
det også en god idé at inddrage det store barn med det samme.
Hvis I har flere børn så inddrag dem alle. Gør det til
en fælles hyggestund at skifte ble. Den store kan
sagtens være med og hjælpe lidt til ved at være den, der
rækker dig en ny ble. Det kan også være, at det store
barn gerne vil være med, når den lille skal have mad.
Lad også det store barn være i tæt kontakt med den lille
og give knus og kram, så de knytter søskendebånd.
Uanset hvad I gør så hav altid i
tankerne, at det største barn har brug for mindst lige så
meget kærlighed som den lille ny.
Brugernes egne erfaringer med
søskendejalousi
I vores babyforum er der flere
brugere, som har oplevet søskendejalousi imellem deres
egne børn.
Så hvis du har brug for nogle gode råd fra nogle søde
kvinder så tilmeld dig vores
babyforum nu, det
er super hyggeligt og helt gratis at benytte.
|
|