Det er helt forskelligt, hvordan
vi som personer oplever smerte.
At føde et barn kan mærkes (ingen tvivl om det), og gør
ondt på alle. Hvis du som udgangspunkt er meget
stresset og anspændt, vil din fødsel som regel gøre mere
ondt, end hvis du er afslappet og rolig.
De fleste oplever veerne som de værste smerter i
fødselsforløbet specielt under udvidelses perioden. At
føde selve barnet er for de fleste mindre smertefuldt.
Nedenstående har vi beskrevet lidt omkring de
forskellige former for smertestillende midler og
metoder, som anvendes ved normale fødsler.
Konsultér altid din læge/jordemoder omkring dine ønsker
og behov.
Pethidin
Pethidin er et morfinpræparat, som kun gives, hvis der er mere end 4 timer til fødslen, da stoffet sløver både moderen og barnet. Det injiceres som regel i lårmusklen og virker efter ca. 15 minutter. Det ophæver den angst og spænding, som mange fødende oplever og hæmmer ikke ve aktiviteten. Det kan virke fremmende på selve fødselsprocessen, så det går hurtigere.
Skulle barnet blive født påvirket af pethidin (sløvt og slapt) findes der en modgift, som sprøjtes ind gennem navlestrengen.
Op imod 10% procent får i dag morfin ved fødslen, men det varierer meget på de forskellige sygehuse, alt efter holdningen til de forskellige bedøvelsesformer.
|
|
|
Epidural rygmarvsbedøvelse
Epidural lægges i rygsøjlen af en narkoselæge, sådan at de nerver, der går til underlivet og benene bedøves. Narkoselægen hæmmer derved ve smerterne, som opstår når livmoderens muskulatur trækker sig sammen. Op imod 15% procent får i dag epiduralbedøvelse ved fødslen, men det varierer meget på de forskellige sygehuse, alt efter holdningen til de forskellige bedøvelsesformer.
En epiduralblokade lægges ved, at bedøvelsesmidlet sprøjtes ind i epiduralrummet (området omkring rygmarven i rygsøjlen). Det gør ikke ondt at få en epiduralblokade, fordi man altid giver en lokalbedøvelse først. Epiduralblokaden fornyes, men nogle steder vælger man at slukke for droppet i presseperioden, så den fødende kan arbejde mest muligt med at presse. Kejsersnit kan foretages ved rygmarvsbedøvelse, sådan at man er vågen, mens det foregår.
Lattergas og ilt
Lattergas anvendes ved ca. 50% af alle fødsler i Danmark. Lattergas gives via en maske, som den fødende selv har i hånden. Virkningen af lattergas lindrer, men er kortvarig. Lattergas benyttes mest ved de stærke og ofte smertefulde veer under udvidelsen, når livmodermunden er fem centimeter åben. Når den fødende kan mærke, at veen nærmer sig, kan hun trække vejret igennem masken. Det giver den bedste effekt, når veen er på sit højeste. Lattergas føles for de fleste som en "god rus",
du kan komme ud for, at du vil sige fjollede og
underlige ting under "rusen".
Pudendusblokade
Pudendusblokade er en lokalbedøvelse, som lægges direkte i skeden, så man bedøver pudendusnerven og dermed gør den nederste del af skeden følelsesløs. I den sidste del af presseperioden kan pudendusblokade være en hjælp for kvinder, der er bange for udspilingsfornemmelsen i skeden.
Den lægges ved indsprøjtning i begge sider af skeden og ret højt oppe i skeden. Der bruges et indføringsrør til selve kanylen. Stikket går kun 30 mm ind i skedevævet.
Blokaden bedøver den nederste del af skeden og mellemkødet.
Den fødende kvinde mærker ikke barnets passage gennem skeden. Der er en risiko for, at kvindens pressetrang kan blive mildnet, når blokaden er lagt. Derfor bliver presseperioden sommetider længere ved brugen af pudendusblokade.
Pudendusblokaden virker også ved
en evt. syning efter fødslen, så man kan også lægge
blokaden efter fødslen, hvis kvinden skal sys.
Steriltvandspapler
Steriltvandspapler virker
lindrende på stærke lændesmerter og er små mængder
sterilt vand, der gives som indsprøjtning i lænden.
Steriltvandspapler kan lægges når som helst under
fødslen og gentages efter behov.
Det svider som bistik, når paplerne bliver lagt. Smerten
fortager sig med det samme.
Steriltvandspaplerne virker med det samme. Virkningen
varer ofte i lidt over en time.
Alle fødende kan få tilbudt steriltvandspapler. Det er
ofte en jordemoder, der lægger steriltvandspaplerne. Du
kan sidde op eller ligge på siden, når du får dem lagt.
Der bliver sprøjtet en lille mængde sterilt vand ind
under huden fire steder i lænden. Ved hvert stik
fremkommer der en lille hævelse. En papel på huden. Når
paplerne er lagt, kan du bevæge dig frit omkring.
Steriltvandspapler virker på rygsmerter hos ca. 50 % af
de kvinder, der får dem lagt, og der er ingen
bivirkninger ved steriltvandspapler.
Bemærk at det ikke er alle hospitaler, der tilbyder alle former for bedøvelse. Konsultér
altid din læge/jordemoder omkring dine ønsker og behov.
Læs spændende fødselsberetninger via vores hyggelige
babyforum.
Læs også hvad vores andre brugere fik af smertestillende,
og hvordan det virkede for dem.
Læs mere her
