Navne til jeres fantastiske baby

Når I skal finde på navn til barnet, kan det faktisk blive lidt af en udfordring. For I vil jo selvfølgelig gerne finde det helt rigtige navn til den nyfødte. Det er en stor og svær opgave, for navnet skal jo følge barnet resten af livet.

Jeres kommende barns navn skal bestå af et fornavn og efternavn og eventuelt et mellemnavn. Man kan godt have flere fornavne og mellemnavne, men man kun have et efternavn. I skal navngive jeres barn, inden det er fyldt 6 måneder, ellers kan I blive straffet med bøde. I kan vælge at navngive jeres barn ved barnedåb eller ved navngivning uden dåb.

Navnetrends vil uden tvivl sætte deres præg på populariteten af visse navne, og derfor er visse navne meget populære i visse årgange. I 2002 var fx Emma, Julie og Mathilde de pigenavne, som toppede, og Mathias, Lucas og Magnus toppede hos drengene.

I 2009 var det Freja, Ida, Emma og Lærke, der toppede hos pigerne, mens det hos drengene var Mikkel, Lucas, William og Emil.

Hvis vi kigger overordnet på Danmarks mest populære navne ud fra hvor mange, som har navnene, så er det stadigvæk gode danske navne som Jens, Peter, Lars, Anne, Kirsten og Hanne, som ligger helt i toppen.

Når I skal vælge navne til baby

Det er en god idé at lave en navneliste med de navne, som I godt kan lide. Det kan være, at I har et familiemedlem, som I ønsker at mindes ved at flette dennes navn ind i barnets navn.

Når I skal lege men navne, er det selvfølgelig en fordel at kende navnets køn, inden I begynder. Dette kan I komme til ved at få foretaget en ultralydsscanning. Hvis I ikke vil vide kønnet, så må I udruste jer med 2 lister - pigenavne og drengenavne.

Nogle vælger helt at vente med at finde på et navn, til de har set barnet.
De kan derved bedre forholde sig til, om barnet fx mest ligner en "Emma" eller en "Kirstine".

Se også Populære drengenavne - Populære pigenavne.

Lovgivning omkring navne

Nye fornavne kan være velkendte fornavne, som bare ikke er på den godkendte liste, det kan være udenlandske navne, det kan være nydannede navne, eller det kan være alternative stavemåder af allerede kendte navne. Der er en række betingelser, som det nye navn skal opfylde, for at Kirkeministeriet godkender det.

Navnet skal først og fremmest være et egentligt fornavn, og det må ikke kunne blive en ulempe for barnet. For at afgøre om et navn er et egentligt fornavn undersøges det, om det ønskede navn er almindeligt brugt i Danmark eller i udlandet.

Et fornavn må ikke være et navn på et varemærke som f.eks. Coca-Cola eller Adidas. Det må som regel heller ikke være et stednavn som fx København eller Stockholm - dog er fx Paris en undtagelse. Det må heller ikke være ord fra andre navneklasser som fx navneord eller tillægsord. Så ord som Banan, Æble, Smuk eller Irriterende skal I ikke regne med at få lov at kalde jeres barn. Nogle ord fra andre ordklasser er i tidens løb blevet brugt som fornavne som fx Bjørn. Men det er ikke ensbetydende med, at I må kalde jeres barn for Gris, Pungrotte eller Papegøje.

Kirkeministeriet udsendte i 1982 et cirkulære, som nærmere beskriver reglerne for, hvornår et fornavn er et egentligt fornavn, og hvornår det er til ulempe for barnet. Cirkulæret indeholder nedenstående 9 punkter, som Kirkeministeriet tager hensyn til ved godkendelse af et nyt fornavn.

Selvom det er super kedelig læsning, vil vi nedenunder kort beskrive de 9 punkter ;)

1. Navnet må ikke være et efternavn og skal passe til barnets køn

Umiddelbart virker det helt indlysende, at man ikke må bruge et efternavn til fornavn, og at man ikke kan give en pige et drengenavn og omvendt. Men det er faktisk ikke helt nemt at skelne nogle efternavne fra fornavne og drengenavne fra pigenavne. Der findes flere eksempler på, at et navn kan bruges som både for- og efternavn. F.eks. Bo og Steen. Det kan være svært at skelne mellem drengenavne og pigenavne, fordi navnet oprindeligt måske er blevet brugt til både drenge og piger fx Kim eller René.

2. Skelnen mellem drengenavn og pigenavn

Som udgangspunkt er navne, der ender med i eller y forbeholdt drenge, og navne der ender med a eller ie forbeholdt pigenavne. Men adskillelsen mellem drengenavne og pigenavne er ikke let, for der er undtagelser. Navne der ender på y eller ie som fx Danny, Johnny eller Eddie er oprindeligt engelske kælenavne. På Kirkeministeriets liste over godkendte navne skelner man mellem drenge- og pigenavneformer af de engelske kælenavne. F.eks. er Johnnie og Ronnie godkendte pigenavne, mens Johnni, Johnny og Ronni er godkendte drengenavne.

Men sagen kompliceres af, at der er en del godkendte fornavne, som faktisk oprindeligt har været kælenavne fx Sandy (Alexandra), Mille (Camilla/Emilie) eller Pelle (Peter). Når Kirkeministeriet skal behandle sådanne ansøgninger, så er sagsbehandlingen påvirket af udviklingen i samfundet. Det betyder, at man godt kan komme ud for, at kælenavne der ellers tidligere af blevet afvist som fornavne pludselig godkendes, fordi det skønnes, at navnet har bevæget sig fra at være et kælenavn til et almindelig kendt fornavn.

Det er vanskeligt at definere forkortelser og usædvanlige stavemåder af almindelige fornavne. Eksempel på en godkendt forkortelse er Alex (Alexander). De usædvanlig stavemåder, som bliver afvist af Kirkeministeriet, er som regel former, der forvansker navnet, eller også er formen i strid med almindelig retskrivning af danske navne.

Kirkeministeriet skelner også imellem, om det ansøgte navn skal gives til en voksen ansøger, eller om det er til et nyfødt barn. Hvis der er tale om, at navnet skal gives til en voksen ansøger, så er Kirkeministeriet ofte mindre strikse, end hvis navnet skal gives til en nyfødt.

5. Titler og stillingsbetegnelser

Titler som Prins eller Baron kan ikke godkendes som fornavne. I Danmark er der ikke tradition for at sammenblande navne og stillingsbetegnelser, hvorimod det er brugt i fx både Frankrig og Tyskland.

6. Øvrige småord i forbindelse med fornavne

Ord som Junior eller Senior, tal angivelser som IV eller foranstillede ord som du eller von kan ikke godkendes som fornavne. I USA er det almindeligt at benytte Junior/Senior, hvis far og søn hedder det samme. I Danmark kan sådanne tilføjelser til navnet ikke godkendes som en del af navnet. Navnepræfikser som fx De, du eller von hører til efternavnet, og det er derfor naturligt, at disse ikke kan godkendes som fornavne.

7. Ens fornavne og bindestreg mellem navnene

Man kan ikke have to ens fornavne, selvom de er forbundet med en bindestreg. Man kan f.eks. ikke hedde Peter-Peter. Bindestregen bruges til at forbinde gængse fornavne med hinanden.

Endvidere kan der være tale om, at man ønsker et navn, som er specielt for den egn, man har tilknytning til. I gamle dage var der store regionale forskelle i navnebrugen i Danmark.

9. Særregler for fremmede statsborgere

Hvis en eller begge forældre har haft eller har fremmed statsborgerskab, skal man ikke ansøge om godkendelse af et nyt navn. Dog skal forældrene erklære, at navnet bruges som fornavn i det land, hvor de kommer fra. Dog kan det give problemer, hvis det ønskede fornavn er forbeholdt som efternavn i Danmark.

Mellemnavne

Navneloven skelner mellem to typer af mellemnavne. Den ene type mellemnavn arves fra forældrene, som selv har båret navnet som mellemnavn. Ofte er der her tale om mellemnavne, der har en lang slægtstradition bag sig. Det primære her er, at navnet altid har været et mellemnavn, og at det bruges af både mænd og kvinder i slægten.
Den anden type mellemnavn er et navn, som oprindeligt har været brugt som mellemnavn i slægten. Fx kan man få sin mors pigenavn som mellemnavn.

Hvis barnet skal have et mellemnavn, som samtidig er et fornavn, så skal forældrene dokumentere, at mellemnavnet bæres af personer af begge køn i forældrenes slægt

Besøg vores fantastiske babyforum. Her kan du se hvilke navne de andre brugere fra Babyklar vælger til deres baby.