| |
| |
|
|
| |
|
|
| |
Mælketænder - jeres barns tænder
Allerede i 7. foster uge begynder dannelsen af mælketænderne. Mælketænderne er det primære tandsæt, der senere bliver afløst af det permanente tandsæt også kaldet blivende tænder. Nedenunder kan du se, hvornår barnet i hovedreglen får de forskellige mælketænder.

Hurra for den første mælketand
De fleste børn får altså deres første tand i 6-7 måneders alderen, men nogle børn får først deres første tand, efter de er fyldt 1 år
eller mere. Hvis dit barn stadig ikke har fået sin
første tand ved 18 måneders alderen, så skal du opsøge
en tandlæge.
Du har måske observeret, at dit barn savler mere end normalt eller bider i alt, hvad det kan komme i nærheden af. Måske vil barnet heller ikke have fast føde i nogle dage. Det kan være tegn på, at der er en tand på vej. Gummen kan blive irriteret og klø, dér hvor der ligger en tand og lurer under overfladen. En afkølet bidering kan være rigtig dejligt for barnet at gumle på, så hav et par stykker klar, hvis det bliver aktuelt.
Det er meget forskelligt, hvordan
børn reagerer på nye tænder. Nogle forældre opdager slet
ikke, at der er noget i gære, før de kan se en lille
hvid spids, for barnet har opført sig helt normalt.
Andre børn kan blive meget irritable og få let feber ved
tandfrembrud, så dem skal der pusles ekstra om i disse
dage. Feber over 38 grader skyldes dog aldrig
tandfrembrud.
Caries eller nul huller - du bestemmer
Caries, der er bedre kendt som huller i tænderne, stammer fra bakterier i vores mund, og det udvikles når bakterierne får tid til at sætte sig på tænderne. Hvis bakterierne ikke fjernes ved grundig tandbørstning, vil der dannes hvide belægninger på tænderne. Belægningerne danner syre fra sukkeret i barnets kost. Syren opløser tandens mineral, og med tiden vil dette udvikle sig til et hul.
Så det er vigtigt, at du allerede fra starten opbygger gode vaner, så du minimerer risikoen for, at dit barn udvikler huller i tænderne.
Nogen tror fejlagtigt, at tendens til huller er
arveligt, men det er en skrøne. Så der er ingen
undskyldning for, at dit barn ikke kan få flotte fine
hvide tænder uden huller.
|
|
|
Nedenstående tand råd er ikke kun møntet på babyer men gælder børn generelt.
Børst tænderne grundigt morgen og aften. Børn kan først selv børste tænderne grundigt nok, når de er
10-12 år gamle. Før er deres motorik ikke er fin nok.
Anvend fluortandpasta og mængden skal svare til størrelsen på barnets lillefinger negl. Til små børn kan du anvende børnetandpasta med mindre fluor indhold.
Da mindre børn sluger alt tandpastaen, er det fint, hvis de ikke får for meget fluor i sig.
Hold igen med slik, kager og
sodavand. Dette gælder også ”sundt” slik som tørrede
frugter og rosiner, som har et højt sukkerindhold.
Børst tænderne forinden, hvis du ved, at barnet fx skal til fødselsdag, hvor det kommer til at få meget sukker. Sukker har sværere ved at binde sig til rene tænder.
Giv ikke juice, saft eller sodavand i en sutteflaske, så barnet kan drikke løbende af sutteflasken. Et kontinuerligt indtag af sukkerholdige drikke betyder, at tænderne konstant udsættes for angreb.
Dyp ikke sutten i sukker for at få barnet til at holde op med at græde
og ja det er der faktisk nogen der gør, men det er altså totalt no-go.
Børst ikke tænderne lige efter at barnet har spist eller
drukket sukker men vent en halv time. Syren fra sukkeret
sidder på emaljen på tænderne, og koncentrationen er
højst i op til en halv time efter indtagelse af sukker.
Så hvis du børster tænderne umiddelbart efter, at barnet
har spist eller drukket sukker, så "sliber" du på
emaljen og gør den svagere. Så vent til syreindholdet er
reduceret for at undgå slid på emaljen.
Mælketænder på Babyklar
Vi har mange mælketænder her på
Babyklar. Vi har endda forældrene til flere tusinde
mælketænder inde i vores hyggelige babyforum. Så hvis du
har spørgsmål til dit barns tænder så kom ind og skriv
sammen med os.
Tilmeld dig vores
babyforum
nu. Det er gratis og super hyggeligt og tilgængeligt for dig 24
timer i døgnet.
|
|
|
| |
|
|
|
|
|
INDKØBSGUIDE
Tøj & tilbehør
Babyudstyr
Til hjemmet
Fotografer
Andet
|
|
|
|