Mit babyforum Min terminsgruppe Min mødregruppe Graviditetsforløb Fødselsberetninger         BLIV GRATIS MEDLEM NU
Babyforum Annoncør info
Konkurrencer Mediebureau
 
 

 
     
 

Inden behandling af barnløshed

Man taler om nedsat frugtbarhed, når et par har forsøgt at opnå graviditet i mindst et år. I ca. 10-30% af tilfældene er det relateret til manden, og ca. 30-40% er relateret til kvinden. I 15-30% af tilfældene skyldes det begge parter, og i 5-10% af tilfældene kendes årsagen ikke.

 

Der kan være mange grunde til nedsat frugtbarhed. Det kan f.eks. være på grund af for lav eller for høj vægt, for høj alder, endometriose, PCO (PolyCystiske Ovarier/æggestokke), seksuelt overførte sygdomme, rygning, stress, indtagelse af alkohol eller udefrakommende påvirkninger. Som oftest er det en kombination af flere ting, og det kan derfor være vanskeligt at afgøre, hvad der skal til for at opnå graviditet.

 

 

Inden I kan få behandling

Inden I kan blive henvist til et hospital, skal I snakke med jeres egen læge. Lægen vil blandt andet spørge ind til følgende:

 

Hvor længe har I forsøgt at blive gravide, har I børn med andre partnere, hvad er jeres ryge- og drikkevaner, hvilke sygdomme har I haft, hvor ofte dyrker I sex, og hvordan er kvindens menstruationscyklus.

 

Der findes flere begreber indenfor barnløshed. Hvis et par tidligere har fået et barn sammen, og nu ikke kan få et mere, så lider parret af sekundær barnløshed.

 

Ca. 40% af ufrivilligt barnløse har primær infertilitet, dvs. man kan overhovedet ikke få børn, mens 60% oplever sekundær infertilitet.

 

 

Andre par har måske hver især fået børn med tidligere partnere, og nu ikke kan få barn sammen.
Dette kaldes begrænset frugtbarhed.

Vrede, skyldsfølelse og manglende sexlyst

Mange par som døjer med barnløshed oplever depression, vrede og skyldsfølelse. Det er heller ikke unormalt, at nogle vil tage afstand fra venner og familie med børn, da de hele tiden bliver mindet om deres egen uheldige situation, når de er omgivet af børn.

Nogle gange bliver sexlivet også en byrde. I skal dyrke sex på helt bestemte tidspunkter, for at sandsynligheden for befrugtning er mest gunstig. Og hvis det ønskede resultat ikke kommer, så risikerer I også at få problemer i jeres indbyrdes forhold. Vær derfor meget opmærksom på dette og sørg for at snakke med hinanden, så jeres forhold ikke kommer på kollisionskurs.

 

Besøg også vores fantastiske babyforum. Her kan du skrive sammen med andre brugere i samme situation som jer.

 

 

 

 

 
 

 
 

INDKØBSGUIDE

Tøj & tilbehør
Babyudstyr
Til hjemmet
Fotografer
Andet

 

 
  ARTIKLER COMMUNITY BUSINESS VENNER
  Tøjstørrelser til børn Graviditets forum Annonce information Bryllupsklar
  Sko til børn Baby & børn Mediebureau information  Sundhedsstyrelsen
  Sikkerhedskrav autostol Sex & samliv Presse information Forbrugerstyrelsen
  Sikkerhedskrav barnevogn Læsernes køb & salg Forretningsbetingelser  
  Børn og sikkerhed i hjemmet Til/fra redaktionen Kontakt Babyklar
       
         

Copyright © babyklar.dk - H. C. Ørstedsvej 70 - 1879 Frederiksberg C - Babyklar er Danmarks førende danske babysite siden 2003