Mit babyforum Min terminsgruppe Min mødregruppe Graviditetsforløb Fødselsberetninger         BLIV GRATIS MEDLEM NU
Babyforum Annoncør info
Konkurrencer Mediebureau
 
 

 
     
 

Når I skal hjem med baby fra hospitalet

Når I skal hjem fra hospitalet med jeres nyfødte baby, skal I huske at benytte en godkendt autostol eller babylift, som er godkendt til baby 0-½ år. Hvis I bor tæt på hospitalet, anbefaler vi, at I går hjem og derved får gået jeres første tur med barnevognen med jeres lille ny baby. Endnu en fantastisk oplevelse. Og I vil helt sikkert synes, at det er dejligt med frisk luft efter at have tilbragt adskillige timer/dage på hospitalet.

 

Når I først er kommet hjem, skal I til at stå på helt egne ben. Det kan for nogle godt virke lidt skræmmende, når man ikke lige kan tilkalde en sygeplejerske i tilfælde af spørgsmål, for baby virker jo så lille og skrøbelig.

Men for de fleste er det bare rigtig dejligt at komme hjem igen til vante og rolige omgivelser. Måske har I allerede overstået en del besøg fra familie og venner på hospitalet, og det er jo meget bekvemt, for det er klart, at I ikke lige orker diske op med en 3-retters menu til hele omgangskredsen, som gerne vil komme og beundre vidunderet.

Det er også ok at sige fra, hvis du ikke engang gider brygge en kop kaffe. Lad være med at føle dig presset til at tage imod besøg, men inviter i det omfang, som du orker. Og vær ikke bange for at sætte mobilen på off mens I langsomt vænner jer til jeres nye tilværelse med vidunderet.

 

 

Tag en lur når chancen byder sig

Efter de første 14 dage starter hverdagen igen for alvor for de flestes vedkommende. Faren skal tilbage på jobbet, og du skal nu selv klare alle ærterne i løbet af dagen. ”Tag en lur mens barnet sover”

– har du hørt den før?

 

Sikkert for det er nærmest et af de ti bud, når vi snakker om kvinder på barsel. Men der er så meget mening i dette gode råd. For du vil få vendt op og ned på din søvn i starten, det er helt sikkert.

LÆS: Du vil være så mega træt nogle dage, at du bare har lyst til at kaste ungen ud af vinduet for at få fred. (Måske lidt overdrevet).

Så følg din trang til at smide dig i sengen eller på sofaen så snart barnet sover. Lad opvasken stå og lad nullermænd være nullermænd.

 

 

Tag den lur så du har overskud til at være 100% sammen med dit barn, når det er vågent. Det er alle bedst tjent med.

 

Drop illusionen om, at du kommer til at hilse din mand velkommen hjem fra arbejde hver dag nybadet og velduftende i dit smarteste tøj med fuld makeup samtidigt med, at hans livret står klar til at blive serveret, og hunden kommer rendende med hans tøfler. That’s not gonna happen. Nogle dage når du ikke engang at komme ud af morgenkåben, og det at få et langt varmt bad, hvor du bare er dig selv for en kort stund, bliver pludselig til den vildeste luksus.

 

Dem der tror, at det er venstrehåndsarbejde at være hjemme på barsel med et lille barn, har helt sikkert aldrig prøvet det! Nu kan det jo godt lyde rigtig surt det hele, og sådan vil det også føles en gang imellem. Men heldigvis vil du opleve langt flere dejlige dage end sure dage. Og trods alt arbejdet og den manglende nattesøvn, så er livet men den lille ny baby en helt fantastisk tid, som du skal huske at nyde ;)

 

Få flere gode råd til livet efter fødslen i vores babyforum.

 
 

 
 

INDKØBSGUIDE

Tøj & tilbehør
Babyudstyr
Til hjemmet
Fotografer
Andet

 

 
  ARTIKLER COMMUNITY BUSINESS VENNER
  Tøjstørrelser til børn Graviditets forum Annonce information Bryllupsklar
  Sko til børn Baby & børn Mediebureau information  Sundhedsstyrelsen
  Sikkerhedskrav autostol Sex & samliv Presse information Forbrugerstyrelsen
  Sikkerhedskrav barnevogn Læsernes køb & salg Forretningsbetingelser  
  Børn og sikkerhed i hjemmet Til/fra redaktionen Kontakt Babyklar
       
         

Copyright © babyklar.dk - H. C. Ørstedsvej 70 - 1879 Frederiksberg C - Babyklar er Danmarks førende danske babysite siden 2003