| |
Graviditet og motion
Der er mange kvinder, som ikke
dyrker motion under deres graviditet, enten fordi de
ikke tænker over det, eller fordi de tænker, at de skal
jo alligevel tabe sig efter fødslen, så er der jo ingen
grund til at motionere nu!
Hvis du er en af dem så læs lige med her ;o)
Dit gode kondital og din styrke vil
uden tvivl gøre graviditeten og selve fødslen væsentligt
nemmere og meget mere smidig.
Derfor er det er en rigtig god
idé at være i god form inden fødslen.
Du kan sagtens dyrke "normal" motion, selv om du er
gravid. Husk at ved motion styrker du dine muskler,
knogler, led og psyke, så kroppen meget nemmere kan
klare den store belastning, som en graviditet og fødsel
er.
Ved at være i god form bliver du også meget hurtigere
frisk efter fødslen. Det betyder,
at du får væsentlig mere overskud til det nye spændende
liv med din nyfødte lille baby. Risikoen for at du
bliver ramt af en fødselsdepression, er også væsentlig
mindre, hvis du er i god form.
Motion forebygger visse smerter
Mange gravide får lændesmerter, lægsmerter
og bækkensmerter samt hævelser i arme og ben. Du kan
sænke risikoen for at blive plaget af disse gener ved at
træne dine muskler og bevæge din krop jævnligt og derved
holde dig i god form.
Motion er godt for en gravid
Alle ved jo, at det er godt at
dyrke motion, men mange gravide holder op med at dyrke
motion, fordi de tror, at det kan skade barnet eller
sætte deres fødsel i gang.
Du føder hverken for tidligt eller skader dit barn ved
at motionere regelmæssigt - tværtimod!
|
|
|
Motion er rigtig godt for både mor og barn. Du må
dyrke den form for motion, som du fysisk er i stand til,
så længe det føles behageligt og ikke gør ondt.
Dyrk motion minimum 30 minutter om dagen, eller 3 gange om ugen hvor
du træner kondi og styrke 1-1½ time pr. gang.
Gymnastik, tempogang, løb, cykling, crosstraining,
svømning, yoga og helt almindelige gåture er gode og
sunde motionsformer for gravide. Du kan også dyrke let
styrketræning. Men pas på med at løfte alt for meget
vægt på én gang.
Det er en dårlig idé at dyrke ekstremsport og sport,
hvor du kan blive udsat for stød eller slag, så undgå
kontaktsport såsom håndbold, fodbold, kampsport samt klatring, ridning og lignende.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din motionsform er
sundhedsskadelig for dig og din graviditet så tal
endelig med din læge eller jordemoder om dette. Det
samme gælder, hvis du har eller senere får komplikationer
i din graviditet.
Vores erfaringer med motion og graviditet
En beretning fra det virkelige
liv fortalt af Martin:
"Vi er begge lidt oppe i alderen
(kvinden 35 og manden 38 år under graviditeten). Vi har altid dyrket
motion jævnligt, men i de seneste år har det været lidt
mere on/off.
Da min kone's graviditet var en realitet, begyndte vi begge at
træne mere intensivt 3 gange om ugen
mandag/onsdag/fredag, eller hvad som
lige passede ind. Men 3 gange motion om ugen lå i hvert fald helt fast.
Vi løb, cyklede og styrke trænede
i det lokale træningscenter. Det betød, at vi begge
hurtigt kom i væsentlig bedre form og fik skruet op for
vores forbrænding. I kan tro, at der er mange, som kigger
ud af øjenkrogen,
når der sidder en højgravid på en kondicykel :)
Min kone havde på intet tidspunkt
oplevet nogle graviditets komplikationer eller gener
under graviditeten og hun havde en overordentlig
smuk krop igennem hele graviditeten. Hun fortsatte med
at træne til og med uge 35 i hendes graviditet, så
orkede hun ikke mere, men et par gåture blev det da til
efterfølgende.
Efter 35 uger havde vi trænet
over 100 gange, og det bevirkede, at vi var i ret god
form byde fysisk og mentalt, da vi skulle af sted til
Glostrup Hospital i uge 39+2, hvor vores
dejlige søn kom til verden.
Fødselsforløbet varede meget længe,
og vi havde næsten ikke sovet i flere døgn, da fødslen
endelig gik rigtigt i gang.
Den aktive del af fødslen, hvor
der skal presses, holdes igen og presses igennem lang
tid gik super godt. Vi havde det fysiske og mentale
overskud på vores side, og vi havde en fantastisk
oplevelse.
Vores lille søn blev født kl. 20.31 en fredag aften, og vi udskrev os selv fra
hospitalet dagen efter, selvom vi havde fået tilbudt
flere overnatninger.
Dagene efter fødslen sammen med
vores lille søn var meget rolige, og vi følte på intet
tidspunkt, at vi ikke havde energi til at klare
opgaverne.
Man kan sige, at vi var heldige, at vi havde en "nem"
graviditet, og at vi var heldige, at vi (især min kone
selvfølgelig) klarede det 3 døgn
lange fødselsforløb så let, at vi følte os i stand til
at tage hjem allerede
mindre end 1 døgn efter fødslen.
Man kan også sige, at det var
heldigt, at min kone ikke så mange kilo på under fødslen.
Jeg er dog meget overbevist om, at
det ikke er rent held det hele, og at en stor del af
årsagen til, at det hele gik så nemt og godt er, fordi vi valgte at være
aktive, dyrke motion og spise sundt ;o)".
Læs de andre brugeres erfaringer med motion under
graviditeten.
Besøg vores populære babyforum.
Læs mere her
|
|