| |
Fødselsforberedelse - vejen til en nemmere fødsel
Det er helt normalt at se frem
til fødslen med en vis spænding, der er jo mange
følelser involveret. Læs så meget du orker om emnet, så
du mentalt er forberedt så godt, som det nu kan lade sig
gøre. Det kan også være en god idé at tale med venner,
kollegaer eller andre, der har født og få deres
erfaringer fortalt. Men husk at du kan risikere at tale
med en, som har haft en meget dårlig oplevelse i
forbindelse med en fødsel. Her er det vigtigt, at du
husker på, at langt de fleste fødsler i dag heldigvis
går godt og ukompliceret og derfor er en kæmpestor og glædelig oplevelse for
forældrene.
Uanset hvornår din fødsel starter, vil du nok aldrig
føle dig 100% forberedt, specielt ikke hvis du er
førstegangsfødende og derfor ikke helt er klar over,
hvad der venter dig forude. Det er derfor en rigtig god
idé at forberede så meget som muligt på forhånd.
Vi har nedenstående skrevet nogle muligheder, som kan
være med til at forberede dig endnu bedre på den
forestående fødsel.
Motion er en vigtig del af din
fødselsforberedelse
Motion spiller helt sikkert en
vigtig rolle i forbindelse med fødselsforberedelse og
din styrke vil uden tvivl gøre graviditeten og fødslen
meget nemmere og mere smidig. Derfor er det er en rigtig
god idé at være i god form inden den forestående fødsel.
Desværre undervurderer nogle
kvinder værdien af at være i fysisk topform inden en
fødsel.
Du kan komme i god form ved at dyrke motion jævnligt.
Du kan sagtens dyrke "normal" motion, selvom du er
gravid. Husk at ved motion styrker du både muskler,
knogler, led og psyke, så kroppen og du meget nemmere
kan klare den store belastning, som en graviditet og
fødsel er. Ved at være godt forberedt og være i god form
vil du også blive meget hurtigere frisk efter fødslen.
Læs også gerne vores artikel om
graviditet og
motion
Fødselsforberedelse
Du kan vælge at gå på kurser, der
omhandler fødselsforberedelse.
Din jordemoder ved ofte hvilke tilbud, der er i din
kommune. Du kan selvfølgelig også selv kontakte en
privat underviser eller en aftenskole, på den måde kan
du helt frit vælge en gruppe eller privat underviser og
fødselsforberedelses type, som du føler dig godt tilpas
med.
De øvelser der ofte bliver
gennemgået til fødselsforberedelse er øvelser, der
styrker dine muskler, knogler og led, så du meget
nemmere kan klare den store vægtstigning og belastning
af ben og ryg.
Du vil også lære
afslapningsmetoder, vejrtrækningsøvelser og
afspændingsøvelser samt forskellige pressepositioner.
|
|
|
Hvis du skal føde i vand, er det
også muligt, at der bliver taget hensyn til dette på
visse undervisningssteder. Forhør dig på det pågældende
kursus inden tilmelding.
På de fleste kurser er det
muligt at tage din fødselshjælper med. Det betyder, at
din mand, veninde eller hvem du nu vælger at have med til
fødslen også kan være med til undervisningen. På den
måde er I flere, der er forberedte på din forestående
fødsel. Det er dog ikke alle mænd, der er lige
begejstrede for at deltage i fødselsforberedelserne, så
hvis du gerne vil have din mand med så fortæl ham, hvor
meget det betyder for dig, at han deltager i
fødselsforberedelserne.
Terminsgrupper på Babyklar
Som gravid oplever du en masse følelser og store kropsforandringer igennem hele graviditeten. Derfor kan det være rigtig dejligt at skrive sammen med eller mødes med andre kvinder, der er i samme stadie af graviditeten som dig selv.
På den måde kan du tale om de ting, der rører sig i
din graviditet, og du kan få svar på de spørgsmål, som du har omkring fødslen.
At få afløb for tanker og svar på konkrete spørgsmål er en
vigtig del af din fødselsforberedelse.
Så bliv medlem af en online
terminsgruppe her på Babyklar det er helt gratis. Læs mere om vores
online
terminsgrupper
Læs også artiklen
hospitalsbagage
til fødsel hvis du vil have idéer til, hvad du skal huske at medbringe
til hospitalet.
Held og lykke med din forestående fødsel.
|
|