| |
Din krop efter fødslen
Selvom fødslen nu er vel
overstået, så er der stadig lidt vej endnu, indtil din
krop er tilbage i samme form som inden graviditeten.
Godt nok er maven ikke så stor som lige inden fødslen,
men der er stadig ting efter fødslen, der sætter sine præg på
din krop.
Efterveer efter fødslen
Efter at have været udspilet under hele graviditeten skal livmoderen nu trække sig sammen og blive lille igen. Den proces kaldes efterveer. Som regel begynder det allerede lige efter fødslen. Hvis du er førstegangsfødende, vil du som regel næsten ikke mærke noget til efterveerne.
Men har du født tidligere, så kan efterveer være ret smertefulde de første par dage. Din krop er indrettet således, at når dit barn sutter på brysterne under amning, så frigives der et hormon fra hypofysen i hjernen. Dette hormon virker sammentrækkende på livmoderens muskulatur. Hvis dine smerter bliver for store, så kan du tage en
Panodil lidt inden du skal amme.
Blødning efter fødslen
Du vil bløde meget lige efter fødslen. Blodet stammer fra såret i livmoderen, hvor moderkagen sad fast. Blødningen vil i starten være mere kraftig end det, du er vant til under en menstruation. Men allerede efter en lille uges tid aftager den kraftige blødning, og bliver mere som rødbrunt udflåd. Der kan også være mindre eller større blodklumper i dit udflåd. Hvis din blødning tiltager eller fortsætter med at være voldsom så kontakt enten din læge, sundhedsplejerske eller barselsgangen.
Det mest normale er, at du vil
have udflåd 3-6 uger efter fødslen. Den rødbrune farve
vil gradvist aftage i takt med, at du heler indvendig. I
perioden hvor du bløder og har udflåd, skal du passe på
ikke at udsætte dig selv for infektionsrisiko.
|
|
|
Derfor skal du lade være med at gå i karbad eller svømmehal ej heller bade i havet, så længe du har den mindste smule udflåd med farve i. Og du skal anvende bind de første 2 måneder i stedet for tamponer. Hvis dit udflåd bliver ildelugtende, eller hvis du får smerter i underlivet og feber, så kan det være tegn på infektion, og så skal du straks kontakte din læge.
Syning og god hygiejne
Nogle gange er det nødvendigt med et par sting i mellemkødet efter en fødsel. Du bliver syet med
en tråd, som er selvopløseligt og forsvinder i løbet af 2-3 uger. Du kan bruge et spejl for at holde øje med, om såret heler som det skal.
Uanset om du er blevet syet eller
ej, så anbefales det, at du er ekstra omhyggelig med den
personlige hygiejne i tiden efter fødslen, indtil alle
sår er helet. Ud over den daglige vask, bør du skylle
dig forneden med bruseren efter hvert toiletbesøg for at
undgå betændelse i evt. syning eller livmoderen. Vær
heller ikke nærig med at skifte bind mange gange om
dagen.
Læs hvordan andre nymødre
oplevede deres krop i tiden efter fødslen. Besøg vores
hyggelige
babyforum. |
|