Du kan finde ud af, hvornår du
har størst chance for at blive gravid ved at måle
stigningen i koncentrationen af LH (Luteinizing Hormone)
i din urin. En ægløsningstest visualiserer indholdet af
LH i din urin. Ægløsningen sker som følge af en stor
forøgelse af din krops produktion af LH. LH udskilles i
urinen, som du har mulighed for at teste.
Du kan købe ægløsningsteste mange steder på nettet bl.a.
hos
billig-teste.dk,
lavpris teste.dk og
babyornot.dk
Så lad være med at betale overpris på apoteket eller i
supermarkedet. Her er koster ægløsningsteste det
dobbelte.
Du skal begynde at teste nogle
dage inden den forventede ægløsning. Den forventede
ægløsning kan beregnes ved at tage udgangspunkt i den
gennemsnitlige længde af din menstruationscyklus. Hvis
du ikke kender din cyklus, kan du begynde med at teste
11 dage efter begyndelsen af din seneste menstruation
(det kan godt være, at du får behov for flere end 5
teste for at finde din ægløsning). Du kan læse mere i
den medfølgende vejledning om, hvornår du skal begynde
at teste.
Forskellige typer af ægløsningstest
Hvilken test skal du vælge?
Alle ægløsningsteste gør det samme nemlig måler
koncentrationen af LH (Luteinizing Hormone) i din urin.
Alle metoder er rimelig sikre, så der er altså ikke
større chancer for at præcisere sin ægløsning med en
digital ægløsningstest, som koster 3 gange så meget som
de almindelig stavsteste.
Strimmel ægløsningstest
For at teste skal du først opsamle din urin i et bæger, hvorefter strimlen dyppes ned i bægeret for at opsuge urinen. En strimmeltest er ikke omgivet af en beskyttende plastikforsegling, som teststaven er det. Det giver lidt flere mulige fejlkilder ved udførelse af testen.
|
|
|
Stav ægløsningstest
Staven er den nemmeste og mest
præcise at anvende. Teststaven har en beskyttende
plastikforsegling, der reducerer mulige fejlkilder og
gør det muligt at tisse direkte på den absorberende del
at testen. Dvs. at det ikke er nødvendigt at opsamle
urinen i et bæger.
Digital ægløsningstest
Præcis det samme som stavtesten
dog med digital information i stedet for to streger.
Bemærk at den digitale ægløsningstest er over 3 gange så
dyr som almindelige stavteste, og den er hverken bedre
eller mere præcis. Vi vil klart anbefale brug af
stavteste, da det er meget let og meget præcist og ikke
nær så omkostningsfuldt som digitale teste.
Sådan tester du for ægløsning LH (Luteinizing Hormone) i din urin
Du skal teste indtil en test
første gang er positiv. En positiv test er tegn på, at
ægløsningen er gået i gang, og at du de næste par dage
er i din mest frugtbare periode. Hvis der er flere teste
tilbage, kan du gemme dem til næste måned, hvis du
altså får brug for dem.
Det er bedst ikke at bruge morgenurin. LH dannes tidligt om morgenen og kan derfor bedst måles i urinen senere på dagen. Det bedste tidspunkt at teste på er mellem kl. 10.00 og 20.00.
Det er bedst at teste på samme tidspunkt hver dag. Hvis du ikke tester på omtrent samme tidspunkt, vil der være en risiko for, at du ikke når at måle den forhøjede koncentration af LH og derved ikke får at vide, hvornår ægløsningen kommer.
Det er bedst ikke at
drikke for meget de sidste 2 timer inden testen, da
dette vil mindske koncentrationen af LH.
Sådan aflæser du resultatet af
ægløsningstestene
Der vil altid fremkomme én streg. Dette er en kontrolstreg. På
de fleste ægløsningsteste fremkommer kontrolstregen i højre side tættest på håndtaget. Hvis der kun kommer én streg eller teststregen er svagest, er du endnu ikke i den frugtbare periode. Hvis stregerne er lige kraftige eller stregen til venstre er kraftigst, er du i din mest frugtbare periode, der varer ca. 2 døgn.
Variationer i farven på
kontrolstregen er helt normalt, og har ikke betydning
for testresultatet. Det afgørende er alene, om
teststregen er lige så kraftig som kontrolstregen på den
konkrete test.
Hver urinprøve vil variere i sin kemiske sammensætning, og det samme vil luftfugtigheden i de omgivelser, hvor testen udføres. Sådanne variationer kan forårsage vertikale streger og/eller lyserød baggrundsfarve men vil ikke påvirke resultatet.
Det fleste ægløsningsteste har en
sikkerhed på omkring 99%, så hvis du ellers opretholder
god hygiejne under selve testen, er det meget præcist at
benytte hjemmeteste.
Hvis der ingen streger kommer, er testen ugyldig/ikke
udført korrekt.
Læs brugsanvisningen grundigt og prøv med en ny test.
Er ægløsningstesten bedre til at finde ægløsningen end temperaturmetoden?
Ægløsningstesten viser dig, hvornår ægløsningen er forestående, hvorimod temperaturmetoden viser dig, hvornår du har haft ægløsning. Kropstemperaturen stiger således først efter, du har haft ægløsning. Du kan med fordel kombinere temperaturmetoden med ægløsningstests.
Kan lægemidler påvirke resultatet af en ægløsningstest?
De eneste lægemidler som kan påvirke resultatet af en ægløsningstest, er dem, som indeholder hormonet LH. Flere af de lægemidler som anvendes ved barnløshedsbehandling indeholder LH. Det anbefales, at du kontakter din læge for yderligere oplysninger, hvis du bruger lægemidler, du ved eller tror indeholder LH.
Hvis du er i tvivl om, hvordan du
skal udføre ægløsningstestene, eller hvis du tror, du gør
noget forkert så kig ind i vores
babyforum. Her er en masse
søde piger, som gerne vil dele deres erfaring med dig.
Kom ind og sig hej.