Mit babyforum Min terminsgruppe Min mødregruppe Graviditetsforløb Fødselsberetninger         BLIV GRATIS MEDLEM NU
Babyforum Annoncør info
Konkurrencer Mediebureau
 
 

 
     
 

Hvad er svangerskabsforgiftning eller præeklampsi

Svangerskabsforgiftning kaldes også præeklampsi og forekommer oftest først efter den 6. graviditetsmåned. Hvis du får denne forgiftning under graviditeten, er der risiko for, at du udvikler fødekramper, som i værste fald kan være livstruende både for dig og barnet. Statistikken viser, at ca. 5% af gravide får svangerskabsforgiftning, men det er dog kun et meget lille antal, som får svangerskabsforgiftning i en voldsom grad.

 

Ved svangerskabsforgiftning kan moderkagen beskadiges, så den ikke giver nok næring til fostret.

Årsag til svangerskabsforgiftning

Man kender ikke 100% årsagen til forgiftningen, men hvis du har sukkersyge, overvægt, hjertesygdomme eller forhøjet blodtryk har du øget risiko for at udvikle svangerskabsforgiftning.

 

Hvis du tidligere har lidt af svangerskabsforgiftning under en graviditet, vil sandsynligheden være større for, at du også udvikler det i en senere graviditet. Ligesom risikoen er højere, hvis du venter tvillinger eller trillinger osv.

 

Den accepterede teori bag svangerskabsforgiftning er: At der i cellerne i moderkagen dannes en giftig substans, der fremkalder irritation af alle celler, som beklæder indersiden af moderens blodkar. Irritationstilstanden får blodkarrene til at trække sig sammen, hvorved moderen får forhøjet blodtryk. Blodkarrene bliver også utætte, og der dannes væskeansamlinger i vævene samt æggehvidestof i urinen. Sygdommen grundlægges tidligt i graviditeten.

 

Heldigvis er der meget gode behandlingsmuligheder, hvis du skulle være så uheldig at udvikle svangerskabsforgiftningen.

 

Tegn på svangerskabsforgiftning

Tegn på svangerskabsforgiftning er forhøjet blodtryk, hævede hænder og fødder, hurtig vægtøgning og hyppig vandladning.

Usædvanlig stærk hovedpine, besvær med synet og smerter i den øverste del af maven kan være tegn på svære svangerskabsforgiftninger.

 

Når du er forgiftet, sker der en udskillelse af æggehvidestoffer i urinen, som påvirker nyrerne. Da de fleste gravide oplever at få hævede hænder og fødder, så siger man som tommelfingerregel, at hvis hævelserne falder i løbet af natten, så er det normal hævning og ikke tegn på svangerskabsforgiftning.

 

 

Under din graviditet vil du løbende få målt dit blodtryk og få testet din urin for æggehvidestoffer for at være på forkant med en evt. svangerskabsforgiftning.

Hvis du har mistanke til, at du har svangerskabsforgiftning - kontakt da straks din læge, jordemoder eller fødested.

Sådan behandles svangerskabsforgiftning

Svangerskabsforgiftning kan som regel behandles med ro og hvile, blodtryksmedicin og i nogle tilfælde bliver fødslen sat i gang, hvis det er meget sent i graviditetsforløbet.

 

Besøg også vores fantastiske babyforum. Her kan du skrive sammen med andre brugere i samme situation som dig.

 
 

 
 

INDKØBSGUIDE

Tøj & tilbehør
Babyudstyr
Til hjemmet
Fotografer
Andet

 

 
  ARTIKLER COMMUNITY BUSINESS VENNER
  Tøjstørrelser til børn Graviditets forum Annonce information Bryllupsklar
  Sko til børn Baby & børn Mediebureau information  Sundhedsstyrelsen
  Sikkerhedskrav autostol Sex & samliv Presse information Forbrugerstyrelsen
  Sikkerhedskrav barnevogn Læsernes køb & salg Forretningsbetingelser  
  Børn og sikkerhed i hjemmet Til/fra redaktionen Kontakt Babyklar
       
         

Copyright © babyklar.dk - H. C. Ørstedsvej 70 - 1879 Frederiksberg C - Babyklar er Danmarks førende danske babysite siden 2003