| |
Rugemor og lovgivning
Lad os lige slå det fast med det
samme. Jvf. dansk lovgivning er det ulovligt og strafbart at benytte en
rugemor ved at betale andre for at bære dit barn. Det er
også ulovligt og strafbart at være rugemor og tage imod
betaling for at bære et barn.
I Danmark er det også forbudt at formidle kontakt mellem et barnløst par og en rugemor.
Ligesom det heller ikke er lovligt for en læge at befrugte en rugemor.
Det betyder, at det rent praktisk næsten er umuligt at finde en rugemor i
Danmark, med mindre en veninde eller et familiemedlem melder sig
på banen.
Som dansker må du ikke rejse til udlandet for at benytte en udenlandsk rugemor.
Hvis du vælger at gøre dette alligevel, vil du have meget
svært ved at indføre barnet til landet på lovlig vis og
efterfølgende få det tilmeldt det danske sundhedssystem.
Så hold dig fra tanken om at tage til udlandet for at
benytte en rugemor. Både pga. det moralske og det
sundhedsmæssige aspekt, der ligger i dette.
Hvis du vælger at trodse
lovgivningen, kan du blive straffet med fængsel.
Rugemor - flere metoder
Ved rugemor-metoden er der tale om to forskellige begreber nemlig hel eller delvis
rugemor.
En hel rugemor defineres på den måde, at manden i det barnløse forhold afgiver sine sædceller til rugemoderen enten via samleje eller via insemination. Rugemoderen
bliver gravid og gennemfører graviditeten og afleverer barnet efter fødslen.
Der er derimod tale om en delvis rugemor, når et æg fra kvinden i det barnløse forhold befrugtes med en sædcelle fra hendes mand. Det befrugtede æg placeres herefter i rugemoderens livmoderhule.
Rugemoderen bliver gravid og gennemfører graviditeten og afleverer barnet efter fødslen. |
|
|
Værd at tænke på
Familiestyrelsen vurderer, at et
stigende antal barnløse par hvert år tager til udlandet
for at bruge en rugemor, men der findes ingen nøjagtige
tal for, hvor mange par det reelt drejer sig om.
I lande som fx USA, England, Rusland, Indien og Ukraine
er det tilladt at være rugemor eller købe et barn fra en
rugemor.
Etisk Råd siger følgende: "Det er forkert at betale for
et barn, uanset hvor det foregår. Der er en risiko
forbundet ved at føde et barn, og det er et skråplan at
komme ind på at betale en kvinde for at løbe en sådan en
risiko, ligegyldigt hvor og i hvilket land det foregår".
Selvom emnet tit
har været debatteret, er England stadig det eneste
land i EU, hvor rugemødre er tilladt.
Besøg også
vores hyggelige
babyforum. Her kan du læse eller skrive sammen med
andre brugere af Babyklar. |
|