| |
Kemikalier og fertilitet
Flere og flere
par oplever i dag, at det at producere børn ikke er så let endda, og
meget tyder på, at der i dag er flere ufrivilligt barnløse,
end der nogensinde har været. Antallet af nyfødte børn som
bliver født i Danmark ved hjælp af kunstig befrugtning
ligger på ca. 5.500 (ca 7%), og tallet er stigende. Mange undersøgelser peger på, at den øgede mængde af kemikalier i vores omgivelser virker ødelæggende på
kvinders fertilitet.
Problemet er, at der hvert år kommer flere tusinde nye kemikalier på verdensmarkedet, så det er en svær opgave at afdække, om og eventuelt hvilke kemikalier, der har en negativ virkning på frugtbarheden. Det er dog blevet påvist, at en del forskellige kemikalier bør undgås, hvis man ønsker at blive gravid. Nogle kemikalier er uundgåelige, mens det er muligt at undgå andre, hvis man ved, hvor de forskellige kemikalier findes.
Phtalater/blødgørere
Man ved, at bl.a. phtalater nedsætter fertiliteten på dyr, og der er en begrundet mistanke om, at det samme gør sig gældende på mennesker. Phtalater er blevet forbudt i Danmark i bl.a. legetøj, men stoffet findes stadig i en lang række dagligdagsprodukter, der kan være svære at undgå. Det gælder fx sæbe, shampoo, hårbalsam, cremer, deodoranter, plasticposer og i mindre mængder i kosmetik og fødevarer.
Dioxin
Dioxin er et andet stof, som man
ved virker hormonforstyrrende. Dioxin dannes ved
affaldsforbrænding og ved forbrænding i pejse og
brændeovne i private hjem.
|
|
|
Derudover findes det som forurening i klorholdige
kemikalier. I Danmark er det især visse fisk fra
Østersøen, som kan være forurenet med dioxin.
Kviksølv
Kviksølv stammer fra forurening i miljøet, og rammer primært rovfisk og havpattedyr, da de er øverst i fødekæden, og kviksølv ophober sig således i fiskene. Det frarådes, at kvinder der prøver at blive gravide spiser mere end 100 gram fra store rovfisk om ugen. Det er primært fisk som tun, rokke, helleflynder, sværdfisk, gedde, aborre, sandart, sildehaj og oliefisk, der bør undgås eller indtages i forholdsvis små mængder. Tun på dåse er dog som hovedregel ikke et stort problem, idet tun på dåse er fremstillet af små tunfisk, som derved ikke har ret meget kviksølv ophobet. Bortset fra ovenstående bør fisk indtages jævnligt, idet de indeholder vigtige vitaminer og mineraler.
Acrylamid
Man kan finde stoffet acrylamid i flere fødevarer som f.eks. chips, pommes frites, stegte kartofler, brød og kaffe. Det tyder på, at forekomsten af acrylamid stiger jo længere tid, man tilbereder maden. Dog gælder dette ikke for kogt mad men kun for mad, der steges, bages, grilles og frituresteges. Undersøgelser viser, at acrylamid påvirker formeringsevnen hos dyr, og det tilrådes derfor, at man begrænser indtagelse af grillet og friturestegt mad og undgår at spise brændte og brankede fødevarer. Generelt er det bedst at koge maden i forhold til stegning og bagning i ovnen.
PAH/tjærestoffer
PAH kan forekomme både som miljøforurening og ved procesforurening, fx ved grillstegning, rygning og tørring af madvarer. Indtil nu har der været størst interesse vedrørende
PAH fra luftforurening, men undersøgelser peger på, at indtagelsen af PAH gennem fødevarer kan være op til 10 gange større end indtagelsen fra luftforurening. Det tilrådes derfor at begrænse grillstegning, at bruge en grill, hvor kullene står lodret, at undgå brankning og hård stegning, at smide stegefedtet ud
(og ikke bruge det til fx sovs) og at koge maden oftere.
Besøg også vores
fantastiske
babyforum. Her kan dü deltage i debatten om
fertilitet og kemikalier. |
|
