| |
Gravid undersøgelser & vigtige graviditetsundersøgelser
Når du er gravid,
skal du til flere forskellige undersøgelser hos din egen læge,
hos din jordemoder og på hospitalet. Det er for at sikre, at graviditeten skrider planmæssigt frem, og at du føder et sundt og levedygtigt barn.
Hvis der
skulle opstå komplikationer, kan det også opdages på et tidligt tidspunkt, og behandling kan iværksættes.
Alle
undersøgelser er derfor vigtige
graviditetsundersøgelser.
Sundhedsstyrelsen har udgivet nogle retningslinier for de gratis
graviditetsundersøgelser, du har ret til, mens du er gravid. Her lægges der op til, at du kan konsultere egen læge 3 gange og jordemoder 5 gange. Du vil få oplyst fra din egen læge ved første
graviditetsundersøgelse, hvornår du skal til de forskellige undersøgelser.
Din læge kontakter
det hospital, som du ønsker at føde på direkte efter graviditetsundersøgelsen, og du vil automatisk modtage et brev fra din jordemoder, når det er ved at være tid til første
graviditets besøg hos hende.
Det er en god
idé at have din partner med til undersøgelserne, så I begge to
har mulighed for at stille alle de spørgsmål, der måtte trænge sig på. Det er dit eget ansvar at ringe og aftale tid med de forskellige involverede personer
fra gang til gang.
De efterfølgende konsultationer hos lægen vil typisk ligge omkring uge 24 og 36, mens undersøgelserne hos din jordemoder
sædvanligvis ligge i graviditetsuge 29, 37, 39 og 41.
Dette varierer dog noget fra region til region.
Ultralydsscanning - 2 gange
Ved hjælp af korte lydbølger kan
man via en ultralydsscanning danne et billede af barnet og moderkagen.
Det foregår ved at, at scanningspersonalet fører et instrument hen over maven i forskellige retninger.
Ultralydsundersøgelsen er ikke skadelig for fosteret i
din mave, og scanningen er helt smertefri.
Første scanning er omkring uge 11, og anden scanning der
også kaldes MD scanning (Misdannelses scanning) er
omkring uge 18.
Læs mere om
ultralydsscanning.
|
|
|
Tripletest
Ved en tripletest måler man tre
forskellige hormoner i moderens blod. Man får hermed en
beregnet risiko for at føde et mongolbarn, eller et barn
med fx et stort rygmarvsbrok, bugvægsbrok
eller hjernebrok. Tripletesten viser dog ikke, om der
kan være andre kromosomfejl, og det er vigtigt at notere
sig, at tripletesten kun fortæller, om der er en risiko.
Hvis man vurderer, at der er en risiko, tilråder man
yderligere undersøgelse fx en fostervandsprøve for
at klarlægge, om der rent faktisk er grund til bekymring.
Det bliver måske i nær fremtid muligt at afdække nogle
af de mest almindelige kromosomafvigelser ved at tage en
blodprøve på moderen. Dette vil naturligvis være et
stort plus, idet man således i mange tilfælde vil kunne
undgå fostervands- og moderkageprøver, der er forbundet
med en lille risiko for spontan abort.
Fostervandsprøve - moderkageprøve
Ved en fostervandsprøve vil man
føre en nål med lokalbedøvende middel gennem bugvæggen
og ind i livmoderen, efter man ved en scanning har
fastlagt fosterets og moderkagens placering. Her vil man
suge en lille smule fostervand ud samtidig med, at man
stadig scanner livmoderen under hele forløbet.
Ud fra fostervandsprøven vil man kunne få vigtige
oplysninger om bl.a. eventuelle kromosomfejl men også
oplysninger om fosterets alder og køn og om, hvordan
fostret trives. Fostervandsprøven tages typisk i uge
15-16, og man får svar på prøven efter ca. 3 uger.
Ved en moderkageprøve vil man ved hjælp af et kateter
udtage en lille smule moderkagevæv gennem
livmoderhalsen, eller man vil foretage indgrebet gennem
bugvæggen (samme fremgangsmåde som ved
fostervandsprøven). Også ved en moderkageprøve kan man
afdække eventuelle kromosomfejl, men også genbundne
lidelser som cystisk fibrose kan afdækkes ved en
moderkageprøve. Moderkageprøven tages typisk i uge
10-12, og man får svar på prøven efter ca. 2 uger.
Da der er en lille abortrisiko ved begge indgreb, ca.
1%, vil du blive anbefalet at holde dig i ro resten af
dagen. Efterfølgende kan du ved begge undersøgelser
opleve menstruationslignende smerter.
Blodprøve fra navlestrengen
Ved en blodprøve fra
navlestrengen vil man efter en scanning føre en kanyle
gennem bugvæggen og livmodervæggen og ind i et blodkar i
navlestrengen ca. 1 cm fra det sted, den kommer ud af
moderkagen. Undersøgelsen benyttes til at afdække
bestanddelene i fostrets blod, og man vil især
koncentrere sig om følgende:
Infektion: Røde hunde, toxoplasmose og herpesvirus kan
findes ved hjælp af proteiner i fostrets blod. Smitte
med fosterskadelige virus i graviditeten kan medføre
spontan abort, medfødte misdannelser, åndssvaghed,
nedsat fostervægt og dødfødsel.
Rhesus iso immunisering
Rhesus iso immunisering er en
antistofdannelse, der kun sker for Rhesus negative
kvinder, og kun hvis fosteret er Rhesus positivt.
Antistofferne angriber og ødelægger de røde blodlegemer
hos fostret, og dette giver sygdomme hos den nyfødte fra
mild gulsot og i værste fald dødelig blodmangel. Ved en
blodprøve fra navlestrengen kan man bedømme omfanget af
destruktionen af blodlegemer og efterfølgende tage
stilling til, hvad der skal gøres.
Kromosomtal
Hvis man har konstateret, at
fostret har en medfødt defekt, kan visse hvide
blodlegemer ved en blodprøve fra navlestrengen give et
kromosomtal i løbet af et par dage. Dette kan bl.a.
vise, om der er et ekstra kromosom fx nr.
21, som er tegn på Down syndrom (mongolisme).
Formodet væksthæmning
Hvis man skønner, at fosteret er
væksthæmmet, kan man bl.a. måle blodets surhedsgrad, ilt
mængden og kuldioxidmængden for at tjekke fosterets
tilstand.
Overvågning af fostrets hjerte
Hvis der skønnes at være særligt
behov for det, kan man under graviditeten holde
elektronisk øje med fosterets velbefindende. Det kan også
komme på tale under fødslen, fx hvis den trækker
længe ud. På den måde vil man straks opdage, hvis barnet
kommer i vanskeligheder.
Elektronisk overvågning foregår ved, at man fastgør et
bælte rundt om moderens mave, så man kan måle barnets
hjerterytme. Under fødslen kan man samtidig måle
livmoderens sammentrækninger (veerne). Under
sammentrækningerne vil barnets hjerterytme i starten
falde for hurtigt at vende tilbage til normal rytme
igen. Kun hvis barnets hjerterytme begynder at dale
senere under en sammentrækning og er længere tid om at
vende tilbage til det normale, kan det tyde på, at
barnet er i vanskeligheder.
Læs mere om graviditetsundersøgelser og andre brugeres
erfaringer med dette.
Besøg vores populære
babyforum
|
|