Mit babyforum Min terminsgruppe Min mødregruppe Graviditetsforløb Fødselsberetninger         BLIV GRATIS MEDLEM NU
Babyforum Annoncør info
Konkurrencer Mediebureau
 
 

 
     
 

Gravid undersøgelser & vigtige graviditetsundersøgelser

Når du er gravid, skal du til flere forskellige undersøgelser hos din egen læge, hos din jordemoder og på hospitalet. Det er for at sikre, at graviditeten skrider planmæssigt frem, og at du føder et sundt og levedygtigt barn.

 

Hvis der skulle opstå komplikationer, kan det også opdages på et tidligt tidspunkt, og behandling kan iværksættes.

Alle undersøgelser er derfor vigtige graviditetsundersøgelser.

 

Sundhedsstyrelsen har udgivet nogle retningslinier for de gratis graviditetsundersøgelser, du har ret til, mens du er gravid. Her lægges der op til, at du kan konsultere egen læge 3 gange og jordemoder 5 gange. Du vil få oplyst fra din egen læge ved første graviditetsundersøgelse, hvornår du skal til de forskellige undersøgelser.

 

Din læge kontakter det hospital, som du ønsker at føde på direkte efter graviditetsundersøgelsen, og du vil automatisk modtage et brev fra din jordemoder, når det er ved at være tid til første graviditets besøg hos hende.

 

Det er en god idé at have din partner med til undersøgelserne, så I begge to har mulighed for at stille alle de spørgsmål, der måtte trænge sig på. Det er dit eget ansvar at ringe og aftale tid med de forskellige involverede personer fra gang til gang.

 

Første graviditetsundersøgelse
Første besøg hos jordemoder



De efterfølgende konsultationer hos lægen vil typisk ligge omkring uge 24 og 36, mens undersøgelserne hos din jordemoder sædvanligvis ligge i graviditetsuge 29, 37, 39 og 41. Dette varierer dog noget fra region til region.

 

Ultralydsscanning - 2 gange

Ved hjælp af korte lydbølger kan man via en ultralydsscanning danne et billede af barnet og moderkagen. Det foregår ved at, at scanningspersonalet fører et instrument hen over maven i forskellige retninger. Ultralydsundersøgelsen er ikke skadelig for fosteret i din mave, og scanningen er helt smertefri.


Første scanning er omkring uge 11, og anden scanning der også kaldes MD scanning (Misdannelses scanning) er omkring uge 18.
Læs mere om ultralydsscanning.

 

 

Tripletest

Ved en tripletest måler man tre forskellige hormoner i moderens blod. Man får hermed en beregnet risiko for at føde et mongolbarn, eller et barn med fx et stort rygmarvsbrok, bugvægsbrok eller hjernebrok. Tripletesten viser dog ikke, om der kan være andre kromosomfejl, og det er vigtigt at notere sig, at tripletesten kun fortæller, om der er en risiko. Hvis man vurderer, at der er en risiko, tilråder man yderligere undersøgelse fx en fostervandsprøve for at klarlægge, om der rent faktisk er grund til bekymring.

Det bliver måske i nær fremtid muligt at afdække nogle af de mest almindelige kromosomafvigelser ved at tage en blodprøve på moderen. Dette vil naturligvis være et stort plus, idet man således i mange tilfælde vil kunne undgå fostervands- og moderkageprøver, der er forbundet med en lille risiko for spontan abort.
 

Fostervandsprøve - moderkageprøve

Ved en fostervandsprøve vil man føre en nål med lokalbedøvende middel gennem bugvæggen og ind i livmoderen, efter man ved en scanning har fastlagt fosterets og moderkagens placering. Her vil man suge en lille smule fostervand ud samtidig med, at man stadig scanner livmoderen under hele forløbet.

Ud fra fostervandsprøven vil man kunne få vigtige oplysninger om bl.a. eventuelle kromosomfejl men også oplysninger om fosterets alder og køn og om, hvordan fostret trives. Fostervandsprøven tages typisk i uge 15-16, og man får svar på prøven efter ca. 3 uger.

Ved en moderkageprøve vil man ved hjælp af et kateter udtage en lille smule moderkagevæv gennem livmoderhalsen, eller man vil foretage indgrebet gennem bugvæggen (samme fremgangsmåde som ved fostervandsprøven). Også ved en moderkageprøve kan man afdække eventuelle kromosomfejl, men også genbundne lidelser som cystisk fibrose kan afdækkes ved en moderkageprøve. Moderkageprøven tages typisk i uge 10-12, og man får svar på prøven efter ca. 2 uger.

Da der er en lille abortrisiko ved begge indgreb, ca. 1%, vil du blive anbefalet at holde dig i ro resten af dagen. Efterfølgende kan du ved begge undersøgelser opleve menstruationslignende smerter.
 

Blodprøve fra navlestrengen

Ved en blodprøve fra navlestrengen vil man efter en scanning føre en kanyle gennem bugvæggen og livmodervæggen og ind i et blodkar i navlestrengen ca. 1 cm fra det sted, den kommer ud af moderkagen. Undersøgelsen benyttes til at afdække bestanddelene i fostrets blod, og man vil især koncentrere sig om følgende:

Infektion: Røde hunde, toxoplasmose og herpesvirus kan findes ved hjælp af proteiner i fostrets blod. Smitte med fosterskadelige virus i graviditeten kan medføre spontan abort, medfødte misdannelser, åndssvaghed, nedsat fostervægt og dødfødsel.
 

Rhesus iso immunisering

Rhesus iso immunisering er en antistofdannelse, der kun sker for Rhesus negative kvinder, og kun hvis fosteret er Rhesus positivt. Antistofferne angriber og ødelægger de røde blodlegemer hos fostret, og dette giver sygdomme hos den nyfødte fra mild gulsot og i værste fald dødelig blodmangel. Ved en blodprøve fra navlestrengen kan man bedømme omfanget af destruktionen af blodlegemer og efterfølgende tage stilling til, hvad der skal gøres.
 

Kromosomtal

Hvis man har konstateret, at fostret har en medfødt defekt, kan visse hvide blodlegemer ved en blodprøve fra navlestrengen give et kromosomtal i løbet af et par dage. Dette kan bl.a. vise, om der er et ekstra kromosom fx nr. 21, som er tegn på Down syndrom (mongolisme).
 

Formodet væksthæmning

Hvis man skønner, at fosteret er væksthæmmet, kan man bl.a. måle blodets surhedsgrad, ilt mængden og kuldioxidmængden for at tjekke fosterets tilstand.
 

Overvågning af fostrets hjerte

Hvis der skønnes at være særligt behov for det, kan man under graviditeten holde elektronisk øje med fosterets velbefindende. Det kan også komme på tale under fødslen, fx hvis den trækker længe ud. På den måde vil man straks opdage, hvis barnet kommer i vanskeligheder.

Elektronisk overvågning foregår ved, at man fastgør et bælte rundt om moderens mave, så man kan måle barnets hjerterytme. Under fødslen kan man samtidig måle livmoderens sammentrækninger (veerne). Under sammentrækningerne vil barnets hjerterytme i starten falde for hurtigt at vende tilbage til normal rytme igen. Kun hvis barnets hjerterytme begynder at dale senere under en sammentrækning og er længere tid om at vende tilbage til det normale, kan det tyde på, at barnet er i vanskeligheder.

Læs mere om graviditetsundersøgelser og andre brugeres erfaringer med dette.
Besøg vores populære babyforum

 
 

 
 

INDKØBSGUIDE

Tøj & tilbehør
Babyudstyr
Til hjemmet
Fotografer
Andet

 

 
  ARTIKLER COMMUNITY BUSINESS VENNER
  Tøjstørrelser til børn Graviditets forum Annonce information Bryllupsklar
  Sko til børn Baby & børn Mediebureau information  Sundhedsstyrelsen
  Sikkerhedskrav autostol Sex & samliv Presse information Forbrugerstyrelsen
  Sikkerhedskrav barnevogn Læsernes køb & salg Forretningsbetingelser  
  Børn og sikkerhed i hjemmet Til/fra redaktionen Kontakt Babyklar
       
         

Copyright © babyklar.dk - H. C. Ørstedsvej 70 - 1879 Frederiksberg C - Babyklar er Danmarks førende danske babysite siden 2003