Stoppe med at amme

At stoppe med at amme kan være enten dit eller barnets beslutning. Oftest er det barnet selv, der viser tegn på, at det er ved at være på tide at stoppe. Det sker ofte omkring 9-10 måneders alderen, så gider barnet ikke brystet mere.

Andre stopper selv amningen af praktiske årsager, fx når barnet skal starte i institution.

Hvis du vil stoppe med at amme

I tilfælde af at du selv ønsker amningen stoppet, er det en rigtig god idé langsomt at nedtrappe din amning.

Det er ikke at anbefale, at du samtidigt med nedtrapningen også malker ud, da du på den måde vil bibeholde en stor mælkeproduktion.

Det er ikke godt, at afbryde amningen fuldstændigt fra dag til dag, da du kan producere så meget mælk, at det kan ende med tilstoppede mælkegange og brystspændinger eller i værste fald brystbetændelse.

Et godt råd er trap gradvist ned

Et rigtig godt råd er gradvist at trappe ned til en gang i døgnet, inden du helt stopper. På den måde bliver mælkeproduktionen mindre og mindre, da barnet ikke stimulerer så meget hos dig.

Annonce ♥

Når dit barn vil stoppe med amningen

Hvis det sker fra den ene dag til den anden, at dit barn ikke vil ammes mere, så bliver du nødt til gradvist at tømme brysterne for mælk. Hvis de altså ikke var så godt som tomme i forvejen.

Men har du stadig meget mælk så pres lidt ud hver dag nogle gange om dagen. Ikke så meget men bare lidt og du vil hurtigt opleve, at der bliver mindre og mindre mælk.


Pas på med at malke helt ud

Du må ikke malke reelt ud, så vil du bare danne ny mælk. Så det gælder om at få brysterne tømt, uden at de opdager det så at sige.

Annonce ♥

Du kan opleve, at du selv efter meget lang tid uden amning kan presse lidt mælk ud. Det er ikke ualmindeligt, at der stadig er lidt mælk i brysterne mange måneder efter.

Følelser forbundet med ammestop

Måske har du selv valgt at afbryde din amning af praktiske årsager, eller og vil dit barn måske ikke længere ammes, det vender hovedet bort.

Nogle kvinder reagerer med lettelse, fordi de får en frihedsfølelse. Nu har de selv fået kontrollen over deres krop, der er ikke en anden, der kræver noget af den. Og man kan med god samvittighed nyde vin og øl igen.

Annonce ♥

Andre bliver lidt kede af det og føler en længsel efter den nærhed, som man havde med barnet under amning.

Det er helt normalt at føle begge dele, men hvis du hører til dem, der er kede af at stoppe med at amme, så snak med nogen omkring dig, gerne en veninde der har prøvet det samme.