Hvor ofte skal jeg amme

Hvor ofte du skal amme dit barn er meget individuelt, men det er vigtigt, at du sikrer dig, at dit barn får al den næring, som det behøver.

Den vigtigste fødekilde for barnet er den mælk, du har i dine bryster, og som barnet får via amningen. I denne artikel vil vi beskrive, hvordan du sørger for, at dit barn får alt det mælk, som det behøver.

Hvor ofte skal jeg amme mit barn

Du skal amme dit barn, når dit barn er sultent. Og det kan så variere fra barn til barn. Nogle børn vil gerne spise hver anden time, hvorimod andre kan klare sig med hver 3-4 time.

Du kan endda være heldig at have et barn, der sover rigtig længe og godt om natten, så der er intervallet endnu længere.

Find barnets spiserytme

I starten kan det være så svært at vide, hvornår du tilbyde barnet amning.

Men du finder hurtigt en rytme, og du kan være sikker på, at dit barn nok skal vræle op og gøre dig opmærksom på, hvis det synes, at der er for lang tid mellem måltiderne.

Annonce ♥

Læs også: Sådan opbevarer du udmalket modermælk


Hvor lang tid tager det at amme

Det er meget forskelligt. Nogle børn er hurtige og spiser på 10 minutter, så er de færdige og videre i dagens program. Andre kan ligge i 30-45-60 minutter og labbe i sig.

Det afhænger jo også af, hvor sultent barnet lige er, det kan jo svinge fra måltid til måltid. Så det er altså meget forskelligt, og der er ikke noget, der er mere rigtigt end det andet.

Annonce ♥

Det eneste du skal være opmærksom på er, at hvis barnet ikke sutter rigtigt, så kan det tage ekstra lang tid at få den rette mængde mælk i sig.

Sørg for at barnet sutter rigtigt

Hvis barnet konsekvent er meget lang tid om at spise, så skal du lige sikre dig, at barnet sutter rigtigt.

Barnets mund skal være helt åben, og munden skal omslutte brystvorten og en stor del af området udenom brystvorten. Hvis barnet kun sutter på selve brystvorten, så bliver den klemt sammen, og så kommer der ingen mælk ud.

Annonce ♥

Får mit barn nok at spise via modermælken

Specielt i starten vil dette spøge hos dig. For du kan jo ikke måle, hvor meget dit barn indtager under en amning.

Og hvis dit barn så hører til dem, der gylper ret meget efter et måltid, har det så overhovedet fået gavn af modermælken, der lige er drukket?

Læg også: Alt om modermælkerstatning

Annonce ♥

Som udgangspunkt må du gå ud fra, at du selvfølgelig har nok modermælk, og at barnet sørger for at få, hvad det skal have.

Den eneste målestok du kan bruge i dette regnestykke er, om dit barn trives. Hvis det virker glad og tilfreds og vokser som det skal, så får det nok mad, også selvom det gylper efter hvert måltid.

Hold øje med indholdet i bleen

Du kan også altid lige holde et ekstra øje med bleerne, de skal gerne være våde og tunge, hvis der fx en hel dag ikke er noget tis i bleen, så får dit barn for lidt at spise.

Annonce ♥

Så skal du lige snakke med din sundhedsplejerske om at supplere med modermælkserstatning.